Spørg eksperterne

Hvordan undgår vi, at rådyr æder vores planter?

Vores hus ligger i bymæssig bebyggelse med et lille stykke skov tæt på. Så snart der begynder at komme knopper i såvel roser som de første spirer i grøntsagshaven, bliver de spist tidligt om morgenen. Rundt om haven har vi plantet en paradisæblehæk, som nu er ca. 2 m. høj. Dette er ikke nok til at holde dyrene væk. Jeg har prøvet med forskellige ting: menneskehår, uld fra nyklippede får osv., men uden resultat.

Jeg ser nu her i december, at jeg igen får besøg af de søde væsener, som spiser stort set alle knopper. Jeg håber I kan hjælpe mig, da jeg har glædet mig meget til at nyde mine dyre nyanskaffede historiske roser.

Med venlig hilsen
Kirsten Christensen, december 2007

Svar

Det eneste, som kan holde dem helt væk er nok et minimum 1,80 m højt vildthegn eller lignende rundt om hele grunden, men der må jo ikke være bare den mindste åbning, så der skal lukkes med låger ved indgangen. Måske går de ikke igennem din høje hæk, men ind et andet sted. Eller de har en eller flere indgange igennem hækken – de er jo eksperter i at forcere krat osv. Prøv at checke – hvis der er huller, de kan gå igennem, kan du prøve at blokere dem.

Der er masser af de gode råd mod rådyr, men de virker åbenbart fint i nogle haver, men ikke andre. Det kan du læse mere om i forum, hvor du kan se og evt. deltage i debatten Rådyr æder mine roser.

Rådyrene går efter det, som de bedst kan lide. Hegner du kun det ind, så tager de bare det næste, som de bedst kan lide. Og det kan godt være noget, som de aldrig tidligere har rørt. Et eksempel er en køkkenhave, hvor alle de grønsager, som de erfaringsmæssig åd, nu blev dyrket på et indhegnet areal. Da de ikke kunne få fat på dem, blev kartoflerne, som de aldrig havde rørt, ædt ned til jordniveau.

Men måske skal du overveje at lave en flot indhegning til dine roser, for dem får du nok ikke i fred.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Borregaard BioPlant

Nyttedyr til drivhuset og haven.

Robinie.dk – SkovTrup

Beskyt afgrøder med insektnet – bionet

ECOstyle A/S

Nematoder, fælder og midler

Revira – det usynlige hegn

Det usynlig hegn mod uønskede dyr.

Solsikken

Alt til den økologiske have

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Skadedyr > Hvordan undgår vi, at rådyr æder vores planter?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider