Spørg eksperterne

Hvad er de sorte klatter på mit oliventræ?

Hej – mit oliventræ, Olea europaea, har fået nogle sorte fede klatter på stammen og på grenene her i løbet af den sidste måned. Det er også som om, træet/klatterne udskiller noget klistret, gennemsigtigt sekret. Jeg har ikke kunnet se nogle dyr på træet. Samtidig har træet tabt stort set alle blade fra sidste år men sat lange flotte skud. Måske disse ting hænger sammen? Jeg har haft træet i flere år, hvor det hver vinter har tabt bladene.

Oliventræet har tabt alle bladene, men sætter nye skud med grønne blade.

Oliventræet har tabt alle bladene, men sætter nye skud med grønne blade. Foto: Lykke Pedersen

Skjoldlus ses som sorte klatter på stammen på oliventræet

De sorte klatter på stammen er skjoldlus. Foto: Lykke Pedersen

Med venlig hilsen
Lykke Pedersen, marts 2008

Svar

Både beskrivelsen og fotografierne gør det helt sikkert, at der er tale om et heftigt angreb af skjoldlus. Det er i sidste øjeblik at gøre noget ved problemet, når planten er ved at sætte nye skud, men forsøg alligevel og gentag om nødvendigt behandlingen næste vinter:

  • Først skal stammen og alle de grene, der kan holde til det, skrubbes grundigt igennem med en tør, stiv børste (en gammeldags gulvskrubbe er velegnet), sådan at alle de sorte skjolde bliver revet i stykker. Det er ikke afgørende, at de bliver fjernet fuldstændigt, kun at de går så meget i stykker, at alle de hundredevis af æg (et hvidligt pulver) blotlægges.
  • Dernæst skal planten vaskes igennem med en sæbe-sprit blanding (lav en kraftig opløsning af brun sæbe – og ikke nogen anden form for rengøringsmiddel – og tilsæt så et fingerbølfuld kogsprit for hver ½ liter af opløsningen). Det skal gøres, så alle de iturevne skjolde og også alle de bittesmå, endnu usynlige lus på de tynde skud bliver gennemvædet med væsken. Lad den sidde et kvarters tid og spul så efter med rigeligt rent vand.
  • Slut af med at fjerne de øverste 2–3 cm af pottejorden og erstat dem med en blanding af lige dele kompost og filtergrus tilsat lidt jordbrugskalk.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er 5 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Solsikken

Alt til den økologiske have

Robinie.dk – SkovTrup

Beskyt afgrøder med insektnet – bionet

Borregaard BioPlant

Nyttedyr til drivhuset og haven.

Revira – det usynlige hegn

Det usynlig hegn mod uønskede dyr.

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Skadedyr > Hvad er de sorte klatter på mit oliventræ?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider