Vores unge aroma æbletræ er blevet angrebet af noget, der får bladene til at krølle sammen. Det er mest i grenspidserne og toppen af træet.
Hvad kan vi gøre ved det lige nu og forbyggende?
Med venlig hilsen
Susanne Elkjær, juli 2019
Kære Susanne,
Det er antageligt et angreb af enten grøn eller rød æblebladlus, der får bladene på jeres Aroma-æbletræ til at krølle. I kan også opleve at der kommer særligt små og knortede æbler omkring de angrebne steder.
Se artikler om de to æblebladlus her >
Bladlusene begynder at sætte sig og suge på bladene på æbletræets nye topskud i juni måned. Deres sugning er det, der får bladene til at krølle. De krøllede blade bruger de til at beskytte sig mod vejrliget og fjender som mariehøns, snyltehvepse, galmyglarver, svirrefluelarver, larver af guldøje m.fl.
Helt kan bladlusene dog ikke beskytte sig, og det kan derfor være en fordel at skabe insektvenlige steder og plante insekttiltrækkende planter i haven for at lokke flere af bladlusenes naturlige fjender til. I kan også købe og udsætte nyttedyr for at regulere bladlusenes antal.
Forebyggende kan I fra forsommeren næste år klipper nye skud af, straks I opdager, de er angrebet. De skal destrueres eller fjernes helt fra haven. I kan også spule en del af bladlusene af med en hård vandstråle fra haveslangen.
Lige nu kan I også krydse fingre for et regnfuldt efterår. En af bladlusenes værste fjender er vand, og et vådt efterår vil resultere i et mindre antal lagte bladlusæg til den kommende sæson, end hvis vi får et tørt og varmt efterår.
Med venlig hilsen
Heidi Kirk Nissen
Redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk
Søg i forhandlerguiden:
Beskyt afgrøder med insektnet – bionet
Det usynlig hegn mod uønskede dyr.
Nyttedyr til drivhuset og haven.
Alt til den økologiske have
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Skadedyr > Hvorfor krøller æbletræets blade?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…