Havenyt uge 22

Det bliver med lidt ustadigt vejr, at vi sidst på ugen siger farvel til maj og goddag til den første af kalenderens sommermåneder. Helt trist er det dog ikke, for mange haveejere har sukket efter regn, og det er dejligt at se, hvordan det hele liver op, når der kommer regn til hele haven fra oven.

Udplantning af planter

Regnen kom, og det var tiltrængt. Jordens vanddepoter er endnu et stykker fra at være helt fyldt op, men i jordoverfladen hvor de nye planters rødder er, er der efterhånden godt fugtigt. Der er også udsigt til, at der kommer mere regn i ugens løb. Med andre ord: Det er godt plantevejr for udplantningsplanter.

Inden grundlovsdag skal man have plantet færdig i køkkenhaven, hvad angår vintergrønsager som kål, løg og porrer, så det er en god idé at få prioriteret.

Havde man sidste år massivt angreb af porremøllets larve i porrerne, kan man overveje at etablere overdækning med bionet af samme type, som kan bruges til overdækning af gulerødder og kål.

Man skal aldrig hente planter direkte fra drivhuset til udplantning på friland, med mindre man planter i tunnel med fiberdug. De skal afhærdes nogle dage først. Helst en uge, hvis det er et sted uden læ.

Vent med at plante de varmekrævende

De mere kuldskære arter som squash, græskar, majs og selleri tåler ikke kulde i hverken luft eller jord. For de flestes vedkommende skal jordtemperaturen helst være 14 grader. Den er i den kommende uge 11–13 grader, så det er tæt på. Luftens temperatur kommer om dagen op mellem 11 og 18 grader og helt ned til 5 grader om natten. Det er derfor en god idé at se tiden lidt an med udplantningen af de varmekrævende planter.

Hvis planterne er store, så sæt dem ud til afhærdning om dagen, hvis vejret er til det, og i drivhuset eller indenfor om natten alt efter nattetemperaturen i ens have. Nattemperaturen skal op på stabilt 10 grader og derover, inden de varmekrævende udplantes.

Majsplanter, som er godt afhærdede, kan man dog overveje at plante ud nu, hvis de er begyndt at mistrives i bakker eller potter. Ligger haven uden læ, har de det dog bedre et beskyttet sted i denne uge, hvor der loves regn og blæst.

Tynd ud i tide

Det er et herligt syn, når det spirer frem i rækkerne i køkkenhaven. Men der er næsten altid flere planter i de såede grøntsagsrækker, end der er brug for. Planterne kan kun udvikles optimalt, hvis de får plads nok.

Hvis man vil have små gulerødder eller rødbeder, kan man selvfølgelig vælge lidt mindre afstand end den anbefalede afstand, og det kan godt give lidt større vægtudbytte. Men de fleste gange foretrækker man store og veludviklede grønsager.

En del grøntsager kan man godt udtynde lidt mindre i første omgang, eksempelvis persille og spinat, hvor man så senere kan fjerne hver anden plante. Men ofte får man det ikke gjort i tide, og så får man i stedet for hele rækker med nogle sølle, små planter, der ikke har plads nok. Så det handler om at tynde ud i tide.

Læs mere i artiklen »Planteafstand og rækkeafstand for grønsager« >

De usikre planter i køkkenhaven

I køkkenhaven er der masser af grønne planter. Kartoffelplanterne står og strutter af velvære, radiserne er sprøde og lækre, der er masser af spinat og måske også de sidste asparges, som vokser lidt langsommere i køligt vejr. Rodfrugterne står i sirlige rækker, og gik man tidligt i gang, kan man nu hente salat, dild, rucola og ny persille.

Der hvor man kan opleve problemer med dyrkningen er, når man ønsker at dyrke planter, som oprindeligt ikke hører hjemme i et køligt klima som det danske. Især hvis man samtidig er for utålmodig med de planter, som nok kan gro på friland i Danmark, men kun når det er varmt i vejret. Det har det været i maj i år, men så kommer der en periode med lidt køligere vejr. Sådan er det altid.

Der er desuden en generel opfattelse af, at de varmekrævende planter er finere og bedre end de mere kuldetålsomme planter. Det kan ikke engang det nordiske køkken lave om på. Flertallet vil stadig hellere have tomater og chili end rødkål, hestebønner og porrer, og de vil hellere have basilikum og havemerian end ramsløg og løvstikke.

Det gælder for eksempel også majs, der er på nordgrænsen i Danmark, og får vi en kold og våd sommer, som juli var sidste år, kan det resultere i få majskolber, hvis det ikke er tidlige og forkultiverede planter. En kold sommer betyder også, at vintergræskar måske ikke kan nå at modne godt nok af til at kunne holde sig vinteren igennem.

Det er svært at vide, hvad der er det bedste at gøre. Uanset hvilken strategi man vælger, så er det en god idé at holde øje med langtidsprognoserne og være beredt ved særligt tørt eller køligt sommervejr.

Ærteris og ærtehegn

De tidligt såede ærter – og for den sags skyld også ærteblomsterne – står i lange lige rækker. Inden de starter længdevæksten for alvor, er det en god idé at få sat ærteris eller de høje ærtehegn op.

Det er vigtigt, at man får sat et tilstrækkeligt højt ærtehegn op, da et for lavt ærtehegn let resulterer i knækkede stængler, og at man dermed går glip af de mange ærter i toppen af planterne.

Se på bagsiden af frøposen, hvor høje ærterne bliver. Selv såkaldte lave ærter bliver 50 cm høje, og her kan det godt betale sig at sætte nogle smågrene i jorden som ærteris. Især hvis børn selv skal kunne plukke ærtebælge, da de ellers let får ødelagt ærtestænglerne.

Når ærterne er kommet op, er det en god idé at så et nyt hold, hvis der er mere jord til rådighed til ærtedyrkning.

Det frodige drivhus

Når jordtemperaturen er over 18 grader i drivhuset, kan de sidste planter komme derud på fast ophold. Agurker skal have minimum 18 grader og helst 20 i jordtemperatur (også om natten), inden de trives for alvor. Om det bliver i denne eller næste uge, må man tjekke efter med et jordtermometer og et øje på den lokale vejrudsigt.

I drivhusene kan man dyrke de klassiske planter som tomater, agurker, meloner, auberginer, chili og peberfrugter. Er man nysgerrig, kan man også prøve mere eksotiske planter til drivhusvækst som for eksempel dværgfersken, citrusplanter eller kiwi.

Det er en god idé at udnytte pladsen i bunden af drivhuset også. Her kan man eksempelvis plante krydderurter som rosmarin, laurbær, timian og basilikum eller tagetes, der kan hjælpe med at holde skadedyr væk fra tomatplanterne.

Læs mere om den nyttige plante i artiklen »Tagetes« >

Husk at sætte en støttepind eller lodret opbindingssnor ved de høje planter i drivhuset, så de ikke knækker, efterhånden som de vokser til og begynder at sætte tunge frugter.

Pas på med udplantning af agurk og melon

Agurker og også meloner skal have en jordtemperatur på minimum 18 grader for at trives ordentligt og gerne mere. Udplantes de i for kold jord, øges risikoen for svampeangreb på rødderne og hensygnende planter.

Hvis det ikke er varmt nok, er det bedre at lade dem stå i store potter i drivhuset eller plante dem ud i plantesække. Dæk eventuelt med fiberdug om natten, hvis de er plantet ud. De kan kun tåle at stå i drivhuset om natten, hvis lufttemperaturen er minimum 10 grader, og i dele af landet kommer nattetemperaturen helt ned omkring 5–6 grader i løbet af ugen. I de haver har de derfor fordel af at komme ind om natten, hvis de fortsat står i potter.

Læs mere i artiklen »Agurker i drivhuset« >

Hvis man har ekstra planter, kan man plante de resterende i større potter med god jord som reserveplanter, hvis de udplantede ikke klarer forholdene. Eller man kan så et par potter med et nyt hold. Det kan stadig godt nås.

Forkultiver bønnerne

Jordtemperaturen er endnu ikke helt varm nok til at så bønnefrø på friland. Den skal helst være over 14 grader, og lige nu er jordtemperaturen som tidligere nævnt 11–13 grader de fleste steder. Det er for koldt til at bønnerne spirer godt, hvis de overhovedet spirer, så derfor bør man vente med at så. Især hvis man bor i et af de steder med de laveste temperaturer.

Hvis man trods lidt lav jordtemperatur vil forsøge sig med at så bønner, er det en god idé at forkorte spiringsperioden på friland, når jorden er til den kolde side. Forspir frøene 1–2 døgn i et gammelt, vådt viskestykke i en plastpose, til spirerne lige netop viser sig. De forspirede frø sås derefter i fugtig jord i en 6–8 cm dyb sårille. Det er vigtigt at planlægge til såning i en lun periode med sol

Hvis man gerne vil have større sikkerhed og gang i planterne nu, er man nødt til at forkultivere dem i en kasse eller i potter i drivhuset eller indenfor ved god, jævn varme. Så kan de snart plantes ud som småplanter, hvor de også er mere robuste overfor snegleangreb, og man undgår huller i rækken fra dårlige frø.

Læs mere i artiklen »Dyrkning af bønner« >

Stangbønner, herunder pralbønner, er det især en god idé at forkultivere, da de er lidt sene til at give bønner, hvis de først sås i juni på friland. Så tre frø i 8–10 cm potter – de kan skilles ad ved udplantningen – eller så enkeltvis i flere små potter.

Så eller køb basilikum

Hvis man ikke selv har fået sået basilikum, kan man købe en potte i supermarkedet og prikle planterne herfra.

Hvis man vil have nogle af de mere specielle basilikumsorter, bliver man imidlertid nødt til selv at så, og man kan godt nå at så basilikum endnu.

Det er kun i en varm sommer, at man vil have held med at så og dyrke basilikum på friland. Den flotteste basilikum får man i drivhuset. Men det går også fint at dyrke basilikum i krukker på en lun terrasse eller i et hjørne med masser af sol og læ.

Læs mere i artiklen »Basilikum på friland« >

Hold øje med stikkelbærslarver

Det er en god idé at holde øje med stikkelsbærbuskene de kommende måneder, da der er flere slags larver, som i løbet af kort tid kan æde stort set alle bladene af buskene. Larver af lille og stor stikkelsbærbladhveps er allerede på færde, mens stikkelsbærmålerlarver er fremme i juli og august, når bærrene er ved at være modne.

Fuglene tager selvfølgelig deres del af laverne, men det er en god idé at fjerne flest mulige larver hurtigst muligt. Man kan indsamle dem, spule dem af med vandslangen eller ryste buskene, så de falder ned på jorden, hvor man kan træde på dem.

Såning af vintergulerødder

Mange sår vintergulerødderne samtidig med sommergulerødderne, men faktisk får man de mest lækre gemmegulerødder ved at så sidst i maj til først i juni. Hvis det er muligt, så vælg et godt såtidspunkt med fugtig jord og udsigt til byger, som vejret er i disse dage.

Hvis man i spireperioden ikke får nedbør, kan man i stedet for holde såbedet let fugtigt ved jævnlig vanding.

Men vanding med vandkande får jord med lerindhold til at danne skorpe, så kimplanterne har svært ved at komme op. Den bedste vanding til såbede er en vandslange med et brusehoved, som forstøver vandet, så det falder som finregn.

Gulerodsfluerne kommer

Gulerodsfluen flyver her i sidste halvdel af maj og lægger første hold æg i jordrevner ved gulerødderne. Larverne er de irriterende orm, som giver gulerødder med sorte gange.

Der er 2–3 generationer om året. Det er normalt de senere generationer, der for alvor gør skade på de gulerødder, som vi har planlagt at nyde i eftersommeren og gennem vinteren.

Det er derfor en god idé generelt at dække gulerodsbede med fiberdug eller bionet.

Bionet kan også bruges på andre af køkkenhavens bede. Det holder ikke på varmen og fugten på samme måde som fiberdug. Det er derfor betydeligt bedre til overdækning af især kål mod kålsommerfugle og kålfluer, da kål ikke tåler de høje temperaturer og fugtighed under fiberdug særligt godt.

Læs mere i artiklen »Gulerodsflue« >

Lav et grønt jorddække

Man kan lave et levende, grønt jorddække i form af grøngødningsplanter. De kan sås mellem de udplantede planter, så snart disse er kommet i god vækst.

Kålplanter, som er udplantet først i maj, er nu ved at være så store, at man kan så jordkløver eller sneglebælg mellem rækkerne. Under majs kan der sås grøngødning, så snart de er 15 cm høje.

Det er vigtigt at så, inden udplantningsplanterne når at blive for store, da de ellers vil skygge kimplanterne i det grønne jorddække væk.

Læs mere i artiklen »Såning af grøngødning« >

Hiv ukrudt op i regnvåd jord

Hvis det er for vådt til at bearbejde jorden, men man alligevel gerne vil lave noget konstruktivt i haven, så kan man gå efter visse typer af flerårigt ukrudt.

I en rigtig regnvåd jord er det let at trække for eksempel mælkebøtter op, endda uden bruge af mælkebøtterjern, og ofte kan man med et stædigt og langsomt træk hive hele roden med op. Dog kun under den forudsætning, at roden ikke er forgrenet.

Samme teknik er i øvrigt velegnet, hvis man fortsat har skorzonerrod stående i haven. Her skal roden dog ikke til kompost, men spises.

Når jorden igen bliver lidt mindre våd, men stadig er dejlig fugtig, er det perfekt at grave skvalderkål og senegræs op med gravegreb. Der løsnes først et større område, og man kan derefter med greben let ryste store sammenhængende rodsystemer fri for jord og fjerne dem.

Områder, hvor skvalderkålen har stået i flere år, har et for massivt rodsystem til denne metode. Her er man nødt til at stikke området ud i firkanter med spaden, inden opgravning med greb.

Brug ukrudtet til kompost

Selvom der skal luges en del her i forsommeren, er det ikke kun skidt. Ukrudt giver nemlig en rigtig god kompost.

Hvis ukrudtet ikke løbende er kommet i en kompostbunke, men ligger i en stor samlebunke, kan man sætte en stor kompostbunke på én gang. Det giver mulighed for at varmkompostere, hvis man har minimum 1 m³ kompostmateriale. En sådan kompostbunke kan komme helt op på 60–65 grader, og det betyder, at de fleste ukrudtsfrø og sygdomskim slås ihjel, samtidig med at kompostering sker hurtigere.

Læs mere i artiklen »Varmkompostering i praksis« >

Ny bog »Din guide til fantastiske tomater«

Mange læsere her på Havenyt.dk kender allerede til Yen Frydensberg Egebak, som er en populær haveinspirator på de sociale medier og også har holdt oplæg på Landsforeningen Praktisk Økologis årlige festival.

Yen er ekspert på tomater, som hun dyrker over 500 kg af på kun 40 kvm. Hun høster egne tomater fra april til november, og de er ikke bare røde og runde, men også store og små, sorte og grønne, hjerteformede og spættede med prikker som en stjernehimmel, og de smager vidt forskelligt.

Hendes store viden om tomatdyrkning er nu samlet i bogen »Din guide til fantastiske tomater«, som blev udgivet på forlaget Gyldendal her i maj.

I bogen følger vi hele Yens proces fra valg af frø, forspiring, pasning, beskæring, trivsel til sæsonforlængelse. I bogen får man også beskrivelser og billeder af 46 forskellige tomater og til sidst forslag til høst og opbevaring, inklusiv opskriften på »Verdens bedste tomatketchup«.

Noget man også får er Yens tip til gødning med naturens ressourcer. Hun har en helt særlig madpakke, som indeholder blandt andet æg og banan, som tomatplanterne får med, når de plantes.

Vi har fået lov at bringe opskriften her på Havenyt.dk, og du kan få den lige her >

VIND »Din guide til fantastiske tomater

Forlaget Gyldendal har venligt stillet 4 eksemplarer af «Din guide til fantastiske tomater» på højkant til en konkurrence blandt Havenyt.dks læsere.

For at deltage i konkurrencen skal du blot dele dit eller dine bedste dyrkningstip til tomater.

Er det noget særligt, du gør med frøene, inden du sår dem, at plante dem dybt, jorddække med noget specielt eller en særlig ingrediens i hjemmelavet gødning, som den Yen laver?

Dit eller dine tip kan være lige, hvad du synes, virker rigtig godt.

Husk også at skrive din adresse og telefonnummer, så vi kan sende bogen hjem til dig, hvis du bliver en af de heldige vindere. Skriv også gerne «Konkurrence» i mailens emnelinje, så ryger den direkte i konkurrencepuljen.

Send dit – eller dine – bedste dyrkningstip til tomater til havenyt@praktiskoekologi.dk og få at vide i næste uge, om du blev en af de heldige vindere.

Sidste chance for at hjælpe Havenyt

Så går indsamlingen for Havenyt.dk ind i sin sidste uge. Hvis du er glad for og vil hjælpe med at bevare Havenyt.dk, er det derfor nu, du skal reagere og støtte os.

Det har mange venlige læsere allerede gjort, og vi sender en kæmpestor tak til hver af jer! Uden jer, intet Havenyt.dk.

Vi er desværre slet ikke så langt med indsamlingen som de foregående mange år. Vi vil derfor gerne understrege, at vi er taknemmelige for ethvert beløb, du kan afse, uanset dets størrelse.

Havenyt.dk er afhængig af de penge, der kommer ind i den årlige indsamling. Dels fordi de indsamlede midler går direkte til driften af hjemmesiden, dels fordi den gør os berettigede til at blive såkaldt 8A-godkendt, så vi kan søge om offentlige midler, modtage arv mv., som også er med til at sikre hjemmesidens overlevelse.

Vil du gerne hjælpe med at bevare Havenyt.dk som en gratis hjemmeside for alle haveinteresserede, der søger hjælp og inspiration til at dyrke deres have, så giv et bidrag her >

Og så lige en serviceoplysning.

Vi har fået nogle spørgsmål fra læsere, der gerne vil give et bidrag via Mobilepay, men synes, det er lidt svært at finde ud af hvordan.

Der er to muligheder for at give et bidrag via Mobilepay.

1) Du kan sende det beløb, du vil give til Havenyt.dk til 72132 og skrive ordet «Havenyt» i tekstfeltet.

eller

2) Du kan give dit bidrag via Mobilepay, og få skattefradrag for dit bidrag, hvis du oplyser dit cpr-nummer og giver dit bidrag via siden her >

Og ja, der står «Tilmelding til gavebidrag…", men det er bare it-systemets skabelon. Du bliver ikke tilmeldt noget. Du giver blot et gavebidrag til vores indsamling for Havenyt.dk, hvilket vi er meget taknemmelige for.

Du kan selvfølgelig også betale med kort eller sågar bankoverføre. Begge muligheder kan du få mere at vide om og gøre her >