Spørg eksperterne

Hvordan beskæres frugttræer?

Udfra det synspunkt, at der eksisterer ikke dumme spørgsmål, vil jeg gerne spørge om der ikke findes en samlet kortfattet forklaring på, hvordan frugttræer skal beskæres.

Jeg har godt nok læst artiklen sidste år om »Beslæring af træer om sommeren«, men savner alligevel en præcis forklaring på nogle af de problemer, som jeg synes går igen, og som artiklerne ikke rigtig tager fat på. Jeg mener, den bedste måde at forklare dette på er ved at vise nogle billeder, der måske bedre end ord forklarer tingene. Jeg vedlægger derfor billeder, om hvilke jeg har følgende spørgsmål.

  • Billede af vores Ingrid Marie æbletræ, som jeg har beskåret. Læg mærke til de utroligt mange tilbageblevne små grenstumper, som der er at se nu. Men betyder det, at jeg har beskåret træet forkert? For hvis jeg tager mere af de tykke grene, bliver der jo ikke noget tilbage til at bære frugt.
  • Et svedskeblommetræ der efterhånden er blevet et gammelt træ. Som det vist tydeligt ses, er det er det så kraftigt beskåret, så meget, at det er ret småt med, hvor mange blommer der kommer. Problemet er, om vi skal lade den mindre gren, som tydeligt ses på billedet af stammen, vokse op i håb om, at det en skønne dag vil give blommer. Eller er det et forfængeligt håb, så vi bare skal skære den væk? Det er ikke et rodskud, men et skud fra hovedstammen lige oppe over jordoverfladen. Hvornår skal man senest beskære blommer?
  • Et Williams pæretræ med mange strittende grene. Hvordan beskæres det?
  • Et billede af vort Pigeon æbletræ, som jeg overvejer, hvordan jeg skal beskære. Hvor skal grenene præcist beskæres? Også her ses en masse grene, som er vokset frem siden sidste år. Kan det virkelig være meningen, at så utroligt mange grene skal beskæres år efter år, eller er der noget jeg har misforstået?

Med venlig hilsen
Egart Andersson, marts 2004

Svar

Lad det være slået fast med det samme: det er ikke nødvendigt at beskære, men det kan være praktisk. Træerne bærer heller ikke mere frugt af at blive beskåret, men frugtmængden bliver samlet på færre, men større frugter. Ud fra disse to grunde har man efterhånden udviklet forskellige beskæringsmetoder gennem tiderne.

Det grundlæggende er, at træet selv har arveanlæg, som styrer både grenvækst og frugtsætning. Hvis man griber ind i den styring, svarer træet igen efter bedste evne, og hvis vi er dygtige nok, bliver træets svar lige præcist det, som vi ønskede os. Det er dog efter alt at dømme ikke sådan, tingene er foregået hos spørgeren. Se billederne nedenfor og mine kommentarer.

Ingrid Marie æbletræ

Ingrid Marie æbletræet: Træets ejer kan godt se, at det ikke er helt rigtigt, så hans nødløsning er at skære de mange vanris næsten (men kun næsten) væk. Tilbage står en skulpturelt smuk form med masser af ubrugelige grenstumper. Foto: Egart Andersson

Sveskeblommetræ

Sveskeblommetræet på afstand: Den hårde beskæring har efterladt store sår, der hæmmer transporten i træet. Foto: Egart Andersson

Sveskeblommetræ

Sveskeblommetræet – stammen forneden: Til erstatning danner træet en hurtigtvoksende, lodret gren. Det store sår hæmmer transporten i træet. Foto: Egart Andersson

Pæretræ

Pæretræet: Her har en hård og gentagen beskæring forkrøblet og handicappet træet, så det kæmper for sit liv. Det gør det ved at sætte talrige vanris lodret op i lyset. Foto: Egart Andersson

Pigeon æbletræ

Pigeon æbletræet: Også æbletræet kæmper for sit liv ved at sætte mange lodrette vanris. Foto: Egart Andersson

Grundregler for beskæring

Hvis man skulle give udførlige beskæringsråd, ville det kræve en hel beskæringsbog. I stedet kan der i første omgang gives en række grundregler:

  • Beskær mindst muligt
  • Sørg for at få skabt stammen og det blivende grenskelet tidligst muligt i træets liv, – og rør dem ikke senere
  • Hvis man vil have få, men store frugter, skal man nøjes med 3–4 hovedgrene, mens resten må fjernes tidligt
  • Sørg for, at træet hele tiden har blade nok til at producere det sukker, der skal opbygge frugterne, men sørg også for lys på alle frugter
  • Klip eventuelle vanris (de lodrette skud) over 4. knop, så de danner 4 kortskud hver, og fjern helst ikke kortskud
  • Gød ikke med kvælstofholdige gødninger (det er dem, der indeholder N, se deklarationen), men giv fosfat i juni og kali i august.
  • Beskær helst i juli–august uanset hvilken frugttype, der er tale om

Et konkret råd til netop denne haveejer:

Fjern allerede i år 90% af de mange, lodrette grene i juli, og klip dem af helt dernede, hvor de begynder. De sidste 10% kan klippes tilbage, så der kun er 4 knopper at se. Gentag dette hvert år i juli, men fjern mindre og mindre år for år (f.eks. 75% i 2005, 50% i 2006, 25% i 2007 og derefter ca. 10% hvert år).

I øvrigt er træerne så nedslidte, at det bedste vil være at plante nogle nye i år og fælde de gamle, udtjente om 4–5 år. Blommetræet vil dog meget snart bryde sammen under sin egen vægt, og er reelt færdigt. Derfor bør der plantes nyt hurtigst muligt.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Dansk Hjemmeproduktion

Opbindingsmateriale

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Beskæring > Hvordan beskæres frugttræer?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider