Spørg eksperterne

Kan barkskade på bøgehæk skyldes sygdom fra æble og birk?

Jeg har en tre år gammel bøgehæk, som klippes i ca. 1 m højde. Den gror fint med god vækst. Hækken kom i stedet for en stor spireahæk, som fik poresvamp efter gamle rødder fra birketræer. Nu ser jeg til min rædsel, at den relativ nye bøgehæk har skader på barken. Den svulmer op. Jeg har tidligere fældet et frugttræ, som havde lignende skader i barken. Hækken er 2 × 30 meter, så hjælp! Har set tre planter med skaden.

Skade på barken på en plante i bøgehækken

Skade på barken på en plante i bøgehækken. Foto: Erik Toft Jonasen

Skade på barken på en anden plante i bøgehækken

Skade på barken på en anden plante i bøgehækken. Foto: Erik Toft Jonasen

Med venlig hilsen
Erik Toft Jonasen, maj 2008

Svar

Så vidt man kan se af fotografierne, kommer de opsvulmede partier på steder, hvor der først har været en ødelæggelse af barken. Et par af dem ligner haglskade temmeligt meget. Kan det være årsagen, eller er der andet, som kan have skrammet planterne i forsommeren 2007?

Under alle omstændigheder er der næppe grund til uro, for hverken »poresvamp« fra birk eller frugttrækræft kan smitte bøg. Det bedste, man kan gøre, er derfor at se tiden an. Sandsynligvis bliver det ikke værre, og skaderne vil efterhånden fortage sig.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er 8 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Plantesygdomme > Kan barkskade på bøgehæk skyldes sygdom fra æble og birk?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider