Spørg eksperterne

Hvordan kommer jeg af med bladlus i vindueskarmen?

Denne sommer har jeg været frygteligt plaget af bladlus og denne plage fortsætter nu indendøre. Lusene agriber mine overvintrende chilier og køkkenvindue-krydderurter og er åbenbart udødelige.

Jeg har behandlet med hjemmelavet sæbe/spritblanding og med en indkøbt (fra Bayer). Jeg har først fulgt anvisningerne og siden gået hårdt til værks med daglig sæbekur og efterfølgende oversprøjting med vand (efter et par timers virkningstid.) Jeg har købt rovinsekter (vist nok galmyg og en anden slags). De har nedbragt antallet af bladlus, men ikke udryddet dem. Tilbage er kun gift og så kan planterne ikke længere bruges til mad. Jeg har i øvrigt også prøvet at kassere alle planter og så nye. Bladlusene vender alligevel tilbage.

Hvad skal jeg dog gøre?

Med venlig hilsen
Malan Jacobsen, januar 2012

Svar

Bladlusene må komme et sted fra, og hvis det allerede er forsøgt at fjerne alle de angrebne planter og så nye ud, så må lusene have et arnested på andre planter i hjemmet. Før dette sted er fundet og gjort lusefrit, vil enhver behandling være spildt ulejlighed.

Den biologiske bekæmpelse med galmyg er – som alle biologiske tiltag – ikke 100% virkningsfuld. Temperatur og luftfugtighed er afgørende for, om det er lusene eller galmyggene, der trives. Og selv når alle forhold er gunstige for galmyggene, vil der blive lus tilbage.

Må jeg i øvrigt benytte lejligheden til at advare på det mest indtrængende mod at bruge »gift« i rum, hvor mennesker opholder sig! Dels er det ofte forbudt at bruge midlerne inden døre, og dels er giftvirkningen helt ukontrollabel under forhold, som hverken fabrikanten eller de godkendende myndigheder har forudset.

Mit råd i det konkrete tilfælde er altså følgende:

  1. Find alle lusenes gemmesteder
  2. Fjern de smittede planter og vent med at starte nye kulturer indtil foråret
  3. Benyt biologisk bekæmpelse, og gør det under nøjagtigt de forhold, som nyttedyrene kræver
  4. Tag i betragtning, at de nævnte planter altid bliver foretrukket af bladlus

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er 2 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

ECOstyle A/S

Nematoder, fælder og midler

Robinie.dk – SkovTrup

Beskyt afgrøder med insektnet – bionet

Solsikken

Alt til den økologiske have

Revira – det usynlige hegn

Det usynlig hegn mod uønskede dyr.

Borregaard BioPlant

Nyttedyr til drivhuset og haven.

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Skadedyr > Hvordan kommer jeg af med bladlus i vindueskarmen?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider