Havenyt uge 17, 2015

Landskab og haver har lige nu et helt sart skær af lysegrønt. De fleste træer og buske er ved at springe ud. Birketræer, bøgetræer, pil står mange steder helt lysegrønne, mirabelletræer i hegn og haver står helt hvide mod en blå himmel.

I haverne er forsytiaerne helt gule, ribes knaldrøde og mirabellerne er helt hvide – det ser smukt ud på en dag med sol og blå himmel. Og det bedste af det hele: hækkene er ved at springe ud. Det giver mere læ og snart også mere privatliv i haverne – hvis man har høje hække.

I blomsterbedene er det lilla blåpuder, gule gemserod, de første tulipaner, blå kærmindesøster og gule påskeliljer, som dominerer farvemæssigt. I den elegante og diskrete afdeling er det vibeæg, fuglemælk og perlehyacint, juleroser og de småblomstrende botaniske tulipaner, man lægger mærke til.

Den sidste uges tid har budt på gode muligheder for at være ude i haven, både for at nyde det og for at få lavet en masse. Der er blevet plantet stauder, lagt løg, kartofler, sået salat, dild, spinat og sommergulerødder. Og i drivhuset spirer og gror det så det er en lyst – der er masser af udplantningsplanter på vej.

Også i denne uge er det godt havevejr, også selv om det bliver regn- og bygevejr i weekenden. Kartofler, løg og spirende frø har brug for, at der kommer vand fra oven. Kombineret med at vi får lune dage med temperaturer over 15° midt på dagen og ikke under 5° de fleste nætter, så er det godt aprilsvejr for alle havens planter. Stauderne vil eksplodere i vækst, og vi kan nyde at høre insekterne summe i frugtbuskene og bestøve blomsterne.

Staudebedet – plante nyt og dele gammelt

Lige nu er det allerbedste tid til at flytte stauder og plante nye. Stauderne har endnu ikke så meget top, og jorden er ved at være så varm, at de hurtigt danne nye rødder. Men de skal selvfølgelig vandes godt ved plantningen, og de skal passes med vanding de næste uger.

Hvis det skal gå efter bogen, så kan man dele og plante de stauder om, som blomstrer i sensommer og efterår nu, mens de forårs og forsommerblomstrende deles og plantes om i efteråret. Men langt de fleste robuste stauder tåler at blive flyttet nu. Og det er ofte nødvendigt, hvis man vil nedlægge bede, eller hele bedet skal ryddes for at få bund i skvalderkål, snerler, kvikgræs og hvad der ellers kan infiltrere stauderne.

Det er også allerbedste plantetid de næste par uger for nye stauder, og der er utroligt mange flote og spændende arter og sorter at vælge mellem. Gå på opdagelse i planteskolerne i Forhandlerguiden.

Så de mere hårdføre sommerblomster

De næste par uger kan man så sommerblomster direkte på friland, og i denne uge nærmer jordtemperaturen sig 10° C de fleste steder, og derfor kan man godt nu så de hårdføre sommerblomster, som spirer forholdsvis hurtigst. Sår man lige inden en periode med regnbyger af og til, får man en bedre fremspiring.

Det er f.eks. morgenfruer, der kan fås i mange forskellige flotte sorter, landløber, som både kan fås i den klatrende og en lav version, både i blandede og rene farver og stolt kavaler, pragtmalva og en hel del andre. Se såtidspunkt bag på frøposen, i kataloget eller på frøfirmaernes hjemmesider.

Hvis man er vild med at plukke buketter, så kan man overveje at lave en egentlig skærehave, hvor man sår de blomster, som er særligt gode til buketter. Det kan foruden sommerblomster også være løg og knolde og stauder. Man kan også være selvforsynende med egne buketter – og spare miljøet for købeblomster, der er sprøjtede og transporteret hertil, ofte med fly. Se omtale af bog om Skærehave nederst.

De sommerblomstrende løg og knolde

Vi nærmer os det tidspunkt, hvor risiko for nattefrost begynder af aftage de fleste steder i Danmark. Derfor kan du nu begynde at lægge løg og knolde, som blomstrer i løbet af sommeren, men er frostfølsomme, når de dukker op til jordens overflade. Sommerblomstrende løg og knolde er bl.a. liljer og franske anemoner, Acidanthera.

Forhåbentlig er risikoen for frost overstået, når de første spirer dukker frem. Du kan evt. lægge dem i krukker eller potter og placere dem i drivhuset for at få dem hurtigere i gang. Hvis du lægger dem i krukker eller potter, kan du tage dem ind, hvis der kommer en enkelt frostnat. Det kan være en god løsning, hvis man bor et sted med sen nattefrost.

De flotte prydløg, Allium kan også lægges nu, og de er ikke frostfølsomme og kan blive i jorden, mens de frostfølsomme skal tages op til efteråret, hvis man vil være sikker på at have dem næste år.

Når man sætter løg her i foråret, er det vigtigt, at de ikke mangler vand under etablering fra det tørre løg. Franske anemoner er små knolde, og de kan evt. lægges i vand nogle timer inden lægning.

Georginer og chokoladekosmos

Georginer, som egentlig hedder dahlia, skal sættes i jorden her i det sene forår, så det er nu, de skal købes. Hvis man gerne vil have dem til at begynde blomstringen hurtigst muligt, kan de forkultiveres, f.eks. i en kasse i drivhuset, så der kommer spirer på inden lægningen i maj. Men husk at dække dem ved risiko for nattefrost.

Georginer kan ikke tåle frost og kan derfor først lægges direkte ude i jorden først i maj. Senere eller under fiberdug, hvis man bor er sted, hvor sen nattefrost er almindelig. Det samme gælder for knoldbegonia.

Har man overvintret chokoladekosmos i potter, så er det nu tid for at omplante og give lidt ny jord, inden man starter vandingen. Pas på, der er måske allerede små, spinkle spirer på vej op. Chokoladekosmos tåler ikke frost, så den skal blive i drivhuset foreløbig. Chokoladekosmos er en knoldplanter oprindelig, men oftest er det stiklingeformerede planter, vi køber, og så har den bare en riskost af mange rødder og kan ikke deles.

Slå uden om løgplanter i græsplænen

Græsset er nu for alvor i vækst, og det er tid at slå græsplæne igen. Der er få ting, som kan få en have til at se så pæn og nydelig ud, som at slå græsplænen i foråret, når den er lidt lang. Men vent alligevel med at slå til græsset har nået en højde på 8–10 cm. Det giver nemlig græsplanterne en god start – top og rod følges ad. Og det er vigtigt, at rødderne når at komme i gang, inden vi slår første gang. Første gang skal græsset også slås højt af samme grund.

Hvis man har valgt at forskønne plænen med løgblomster her i foråret, skal der slås udenom om de afblomstrede planter. Det er helt nødvendigt, da bladene skal nå at samle ny næring til næste års blomsterflor. Man kan først slå bladene af den enkelte art, når de begynder at se lidt slatne og gamle ud. I maj kan man slå erantis og vintergæk og krokus, mens de fleste andre først kan slås af i første halvdel af juni. Nogle arter selvsår desuden, hvis de får lov til at visne ned i fred og sætte modent frø. Det gælder ikke mindst erantis, men også krokus.

Ny græsplæne

Hvis man skal have en ny græsplæne, så er det optimalt i de kommende par uger at så græsfrø. Gør jorden klar, og så dagen før der ventes regn – og gerne med et par overskyede dage i udsigt.

Græsfrø er kun få dage om at spire, så snart jorden bliver lun, men det kræver kombinationen vand og varme, da græsfrø skal sås ovenpå jorden. Ved en temperatur på 8° C vil græsarterne være 10–22 dage om at spire med en spiringsprocent på 50%. Ved en temperatur på 24° C spirer de på kun 2–5 dage. Lige nu er jordtemperaturen 9–10° C. En del af havens fugle, bl.a. grå- og skovspurve, spiser græsfrø, så ved for lang en spireperiode, kan det hule slemt i antallet af frø

Hvis man vælger at købe rullegræs i stedet for, kan man også anlægge plænen på andre tidspunkter, men det er nu, at der er fugtighed i jorden nedad. Hvis vi får en tør sommer, så er etableringen mere besværlig og kræver ekstra pasning med vand. Men under alle omstændigheder kræver etablering af rullegræs, at man vander i de første uger, mens græsset gror fast. På leverandørernes hjemmesider kan man læse mere herom.

Du kan finde forhandlere af både græsfrø og rullegræs og andre produkter til græsplænen i vores forhandlerguide under Græsplænen.

Travlhed i køkkenhaven

Der er drøn på i køkkenhaven lige nu. Jorden er god at bearbejde efter lang tid uden regn – mange steder er det øverste jordlag dog ved at tørre ud, og lerjorden sprækker, hvis ikke den er dækket eller det øverste lag løsnet og revet. Og det giver lidt udfordringer, når jorden skal bearbejdes. Vand evt. jordoverfladen om aftenen, så jorden bliver lettere at kultivere næste dag.

Løgene kommer meget hurtigt op med små grønne spirer, og har man ikke sat sine stikløg endnu, så har det højeste prioritet. Jo hurtigere de kommer i jorden, jo større løg.

Jorden er 8–9° varm nu, og det betyder, at alle kartofler skal i jorden så hurtigt som muligt – kartoffelskimmelen kommer antagelig også i år og sætter en stopper for væksten, måske allerede midt i juli. Så jo tidlgere de kommer i jorden, jo større høstudbytte.

Der kan nu sås rigtigt mange forskellige afgrøder ude i køkkenhaven, når jordtemperaturen er over 8°, bl.a. gulerødder, men også spinat, salat, dild, knudekål, rukola. Se spiretemperatur og spiretid for de enkelte grønsager.

Jorden skal være minimum 10°, inden man sår ærter. Dog kan man så skalærter, som ikke er så søde som sukkerærter, marværter og slikærter, i en koldere jord.

Køb kun tomater til udplantning i opvarmet drivhus

Selv om vi kun er i april, kan der nårsomhelst dukke de første tomatplanter op i salgsstativerne. Kun hvis du har et opvarmet drivhus, bør du købe og plante nu. Et uopvarmet drivhus er ikke varmt nok om natten førend engang midt i maj. Overvej altid om planter til salg kan have været udsat for kulde og blæst der, hvor de står til salg. Planter med knastør plantejord, bør man ikke købe.

Indtil videre skal tomatplanter og chiliplanter ind om natten, hvis de skal holdes i optimal vækst. Og det samme kan man selvfølgelig gøre, hvis man falder for at købe allerede nu. Men hvorfor ikke vente – der kommer masser af tomatplanter til salg. Og om kort tid er der sikkert også mulighed for, at du får tilbudt nogle af de ekstra planter, som mange haveejere har til overs.

Forkultiver krydderurter i drivhuset

I drivhuset kan man så havemerian, basilikum, græsk oregano og mange andre krydderurter, og med de høje dagtemperaturer i denne uge, er det en god ide nu at så diverse arter og sorter af basilikum til udplantning på friland eller i krukker sidst i maj, når faren for nattefrost er ovre. Og har du allerede sået inde i vindueskarmen, kan du nu prikle ud og flytte dem til drivhuset. Husk at skygge planterne de første dage efter prikling og omplantning – det kan være en god ide at udføre det arbejde på dage med overskyet vejr.

Ananassalvie og citronverbena tåler slet ikke nattefrost, og derfor er det sikrest foreløbig at lade dem blive i drivhuset lidt endnu. Rosmarin og laurbær tåler heller ikke egentlig nattefrost, men de kan godt tåle at temperaturen komme ned omkring frysepunktet, så man kan godt overveje at sætte dem ud på et beskyttet sted, f.eks. tæt op af huset. Men hvis det kommer rigtig nattefrost, skal de beskyttes eller ind igen.

Citrontimian er ikke så vinterhårdfør som den almindelige timian, så måske er planterne gået ud i løbet af vinteren eller det tidlige forår. Heldigvis kan man købe gode planter, som allerede er så store, at man kan begynde at klippe lidt af dem. De kan plantes ud nu i krydderurtebedet eller i store potter.

Prøv at dyrke tomatillo

Der er ikke så mange, som kender tomatillo, som smager helt anderledes end tomat. Den lysgrønne frugt er let syrlig og meget sprød – frugtkødet med de mange, små spredte frø nærmest gnistrer af sprødhed. Tomatillo er en helt uundværlig grønsag i mexikansk mad, bl.a. i salsa verde. Den modner først sidst på sommeren, men til gengæld angribes den ikke af kartoffelskimmel som tomat gør.

Man kan godt nå at så den nu indenfor eller i drivhuset og plante den ud på friland, når faren for nattefrost er ovre. Den trives for godt i drivhuset, hvor den fylder alt for meget, og frugterne bliver som regel størst på friland. Den gror bedst på friland, og den skal bindes op.

Du kan stadig nå at anlægge en køkkenhave

Grønne hække, forårsblomster i glade farver, blomstrende bærbuske og frugttræer giver lyst til at dyrke have – også selv om man ingen jord har. Mange steder i landet er det muligt at få fat i en nyttehave eller en kolonihave, og nogle steder kan man få en aftale med en nabo eller en landmand om at låne et stykke jord. Man kan også finde sammen med andre om at dele et stykke jord. Mulighederne er mange – det gælder bare om at finde dem. Og kan man ikke lige finde en løsning lokalt, så prøv at efterlyse dyrkningsjord på Del Jorden.

Det er fascinerende at dyrke sine egne grønsager, ikke mindst fordi man kan vælge hvilken kartoffelsort, man vil spise, om gulerødderne skal være gule, orange eller lilla, og der er mange flere slags kål at vælge mellem end man kan købe. Og ikke mindst kan man få det hele i en meget frisk kvalitet, og man er sikker på, hvordan grønsager, frugt og bær er dyrket. Og lige nu står man med alle muligheder. Har man ikke en køkkenhave, kan man stadig nå at få anlagt en. Find viden i kategorien Anlæg og inspiration til køkkenhaven.

Nye haveejere har brug for viden om havedyrkning

Hvis man er helt ny haveejer har man et næsten umætteligt behov for viden om, hvordan man gør og ikke mindst hvornår. Nyhedsbrevet, som giver råd uge for uge, kan være en hjælp, og de mange artikler her på Havenyt.dk. Men det er også godt at skabe sig et overblik ved at læse nogle bøger om have fra ende til anden, så man er sikker på, at man får en allround-viden. Især er det vigtigt at kende de rigtige tidspunkter, når der skal sås og plantes i køkkenhaven, kende de forskellige grønsagers krav til jord, gødning, sol, spiretemperatur, planteafstand osv.

Hvis du kender nybagte haveejere, så send dem et link til Havenyt.dk og bestilling af vores nyhedsbrev.

Giftige planter i natur og have

Den nordiske madkultur har gjort det attraktivt at hente planter ude i naturen til at bruge i madlavningen. Men ikke alle har god nok plantekendskab til at undgå forvekslinger, og kommer derfor til at spise giftige planter og svampe.

Overlæge fra Giftlinjen Niels Ebbehøj oplyser til TV2, at 2.511 danskere sidste år henvendte sig, fordi de var blevet syge, dårlige eller forgiftet af at spise planter eller svampe, som de havde plukket i den danske natur. Nordisk madtrend får os til at spise giftige planter og svampe

Også i vore haver står der yderst giftige planter, som kan forveksles med spiselige. F.eks. den dødeligt giftige høsttidløs, som står med lilla krokuslignende blomster i efteråret, og den delikate ramsløg. Se mere herom i artiklen Ramsløg eller dødeligt giftige blade?.

Fælder mod blomme- og æbleviklere

Når æbler og blommer begynder at blomstre, begynder æble- og blommeviklerne at flyve. Det er deres larver, som vi finder i de modne æbler og blommer, og gør dem uappetitlige og dermed uspiselige. Det vil vi selvfølgelig helst undgå, og der er flere modforholdsregler som at fjerne frugterne, inden larverne når at forlade dem, og sørge for redekasser til fugle, som kan fange viklerne og deres larver på træstammerne.

Hvis man er stærkt plaget af larver, kan man overveje at prøve at hænge en eller flere feromonfælder op her ved begyndende blomstring og de næste mange måneder. Feromonfælder er egentlig ikke beregnet til bekæmpelse, men til at registrere angrebets omfang. Erhvervet bruger dem til at afgøre, hvornår en kemisk bekæmpelse skal sættes ind. Fælden indeholder en limplade og en feromonkapsel. Feromonkapslen indenholder et kunstigt feromon svarende til det, som hunnerne udsender for at tiltrække hannerne. Hannerne tiltrækkes og går i klisterfælden, og derved reduceres antallet af hanner, som kan parre sig med hunnerne. Det vil således give færre angreb, men det er ikke en 100% bekæmpelsesmetode. Hvis man har mange blommer eller æbler og ikke udnytter dem alle, kan det næppe betale sig at ophænge fælder, men har man små eller få træer og gerne vil have flest mulige blommer og æbler, er det værd at overveje. Men husk at det kun er en del af en indsats for at minimere antallet af viklerlarver.

Læs mere om æblevikleren og blommevikleren

Strategisk vanding kan forebygge skurv

Hvem skulle tro, at vand kan forebygge skurv? Men det viser et forskningsprojekt, og det er interessant. Man snyder simpelthen æbleskurvsvampen, som overvintrer i de visne blade. Sporerne modnes løbende i forårsmånederne og slynges ud efter regn. Sporerne kan imidlertid kun inficere, hvis bladene ikke er fugtige længe nok, så dør sporerne uden at skade æbletræet.

Ved strategisk vanding snyder man svampen og vander jordoverfladen på strategisk tørre tidspunkter i foråret, så de slynges op i træet i en tør periode og dør uden at inficere træet. Det giver en lavere risiko for skurvangreb. Det er lige nu, hvor bladene begynder at komme frem, der skal vandes på tørre morgener med udsigt til 24 timer med tørt vejr og med lav luftfugtighed. Og det ser ud til, at forholdene bliver gode tirsdag til torsdag.

Læs mere i forskningsartiklen Vand kan forebygge æbleskurv – her kan du læse nærmere om, hvornår det er, at du skal vande under frugttræerne.

Pod nye sorter på gamle træer

Har du nogle gamle æbletræer, hvor du synes sorten er uinteressant, så kan du i april pode nye sorter på dine gamle æbletræer. Enten en ny sort på ét træ eller flere sorter på samme træ, så du får et såkaldt familietræ.

Se hvordan du gør i artiklen Pod nye sorter på gamle træer

Ny bog: Skærehaven. Dyrk blomster til buketter

Elsker du at plukke buketter til dig selv eller andre, så er en skærehave en rigtig god ide. Her kan du sætte system i at dyrke alle de arter og sorter, som er særligt egnede til buketter – eller de sorter, som du holder rigtigt meget af. Her kan man tillade sig at plukke løs – det er en skærehave. Har du lyst til at etablere en skærehave, så kan det være en god ide at læse den ny bog Skærehaven. Dyrk blomster til buketter. Den er skrevet af Louise Curley og oversat fra engelsk, men fagligt redigeret til danske forhold af Susanne Harding, Haveselskabet. Forfatteren lægger også vægt på, at det er bæredygtigt at være selvforsynende med egne blomsterbuketter. Man sparer miljøet for sprøjtede købeblomster, som ofte transporteres med fly fra udlandet, man får samtidig en insektvenlig have, og navnlig får man et meget større udvalg af mere naturlige blomster til sine buketter. Den er udgivet af Turbineforlaget i samarbejde med Haveselskabet.

Havenyt får mobilløsning i maj – tak for 10.000 kr i gavebidrag

Vi er virkelig glade for den store opbakning, som vores indsamling til en mobilløsning til Havenyt har fået fra rigtig mange brugere. På kun 3 uger har vi modtaget 10.000 kr – på nær 200 kr. Vi siger mange tak til alle jer, som har sendt os gavebidrag.

Vi går nu i gang med at etablere en mobilløsning på Havenyt.