Dyrk røde og hvide ribs

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Ribs er den letteste frugtbusk at dyrke overhovedet. Ja, faktisk behøver man slet ikke at dyrke den, den vokser bare og sætter bær. Oven i købet mange bær år efter år, hvis den kan lide voksestedet.

En gammel kulturplante

Ribs, Ribes rubrum, er hjemmehørende på den nordlige halvkugle, og kommer antagelig fra Skandinavien, hvor den findes vildtvoksende. Allerede først i 1600-tallet blev en navngiven sort, ‘Rød hollandsk’, også kaldet ‘Rød spansk’, dyrket i danske haver. I vores ældst kendte havebog fra 1647 omtales både røde og hvide ribs. ‘Hvid hollandsk’ har været den mest almindelige sort helt frem til idag. Hvide ribs er faktisk hvidgule og har nogle smukke gulgrønne blomster.

På Pometet har de en samling med gamle og nyere ribssorter, heriblandt mange hvide ribs.

Ribs

Ribs er en herlig sommerspise Foto: Karna Maj

Jordbund og plantning

Ribs trives bedst på steder med læ og i de fleste jorde, hvis de er veldrænede. Ribs tåler ikke stående vand på dyrkningsstedet. I tørre somre og på lette jorde vil vanding kunne forøge udbyttet væsentligt. Ribs vokser bedst i fuld sol, men kan fint dyrkes steder, hvor der er lidt skygge.

Ved plantning skæres buskens grene ned til 30–40 cm for at få god nyvækst.

Ekstensiv dyrkning

Ribsbusk

Ribsbuske kan dyrkes mere ekstensivt, nærmest som prydbuske. Foto: Karna Maj

Ribs skal man kun bruge en begrænset mængde af i de fleste husholdninger, så derfor har de fleste nok i et par buske, som oven i købet ikke behøver at give stort udbytte af kæmpebær, som hvis det var til salg.

I private haver kan man derfor fint vælge at dyrke ribsbuskene ekstensivt, stort set uden at bruge tid på selve dyrkningen. Man kan f.eks. plante ribs på en solrig plads forrest i et busket eller under et stort træ, og ribs tåler halvskygge eller kun sol en del af dagen. De første år holdes jorden under busken fri for ukrudt. Når man lader busken have grene helt ned til jorden, så skygger den efterhånden selv det meste ukrudt væk.

Ribsbuskene beskæres næsten ikke, der fjernes kun ældre grenpartier, når bærrene begynder at blive små. Ekstensivt dyrkede ribsbuske behøver ikke at blive gødet, selvom der høstes mange kilo på en busk hvert år. De kan, alt efter sort, blive op til 1,5 m høje og lige så brede. Ribsbuske, som beskæres minimalt er flotte buske.

Intensiv dyrkning

to piger plukker ribs

Mange børn kan godt lide de flotte røde og lidt syrlige bær. Foto: Karna Maj

Hvis man vil have et udbytte af store bær på lange klaser, så skal der gødning og beskæring til, og da er det bedst at dyrke dem i bede som ved solbær og stikkelsbær. Klaselængden er dog også afhængig af sort.

Ribs gødes med kompost eller staldgødning, og det er mere kalium end kvælstof planterne har behov for. En passende gødning er et 1–3 cm tykt lag havekompost uden ekstra tilført gødning. Mest på sandjord, mindst på lerjord. I erhvervsdyrkning af økologiske ribs tilføres, hvad der svarer til 80–100 g N pr. 10 m². Man kan klare gødskningen ved i august efter ribshøsten at så rug og vintervikke, som kan samle kvælstof frem til april, hvor grøngødningen nedmuldes.

Ribs tåler ikke konkurrence fra ukrudt frem til efter høst, så det er en god ide at jorddække efter blomstring. Tidligere dækning af jorden øger risiko for frostskader på blomsterne.

Først når busken er 5–6 år, begynder man at fjerne en enkelt eller to grene ved basis hvert år. Ribsplanten bærer først bær på andet års grene. Beskæringen foretages samtidig med plukningen, i efteråret eller tidligt på vinteren, så der er både et-, to- og treårs grene tilbage. Der er intet i vejen for at bruge ældre grene, da disse kan bære endog store mængder af bær, men bærrene bliver oftest lidt mindre.

Ribs kan også dyrkes som espalierbuske, hvor alle sideskud klippes ind til 20 cm. Espalieret udtyndes efter behov. Det er også muligt at købe eller forme ribs til opstammede eksemplarer.

Ribs

Ribsbuske dyrket i række i køkkenhaven. Foto: Karna Maj

Formering

Det er sværere at stiklingeformere ribs end solbær, så sæt flere end der er brug for. Stiklingerne skal være modne ved stikningen. Man stikker dem i løbet af efteråret og tager selvfølgelig kun stiklinger fra sunde ribsbuske. De skal være ca. 20 cm lange og kraftige (min 6 mm i den tykke ende). De afløves og stikkes så dybt, at kun en enkelt knop ses ved jordoverfladen.

Man kan også bøje en gren ned til jorden, lægge en håndfuld jord og en sten over. Næste år er der dannet en plante med et godt rodsystem, og man kan klippe grenen til den store ribsbusk over.

Valg af sorter

Hvis bærrene hovedsageligt skal bruges til syltning, er det en god ide med kun en sort, så de kan plukkes og syltes på en gang. Hvis man vil have ribs til frisk forbrug over så lang en periode som muligt, skal man vælge sorter af forskellig tidlighed. Sæsonen kan strækkes yderligere ved at plante en tidlig sort et varm og godt sted og en sen sort delvis i skygge. Til frisk brug bør man også plante en hvid sort, da den er lidt sødere, og så er hvide rysteribs lidt sjove at servere og passer farvemæssigt godt til retter, hvor de røde måske ikke passer ind.

NavnSmagFarveStr.SæsonRobustUdbytte
Jonkheer van Tetssødrødmellemtidligmiddel
Rondomgodrødmellemmiddelstorstort
Rosettaneutralrødstorsenstort
Stanzasyrligrødmellemtidligmiddelmiddel
Rolansødrødstorsenstorstort
Rovadakraftigrødstorsenstort
Rød Hollanskrødtidlig-
Hvid Hollandskgodhvidgulmellemmiddellille
Viktoriasødhvidgullillesenstort

Kilder: Økologisk Frugt- og bærproduktion (hjemmesiden nedlagt), Grøn Viden: Frugt- og bærsorter til Haven (maj 2000), Grøn Viden nr. 173: Frugt- og bærsorter til Haven (nov.2006), Center for Biodiversitet: Ribs er ikke bare sure

Ribsklaser

Ribs kan plukkes med klaser, hvis de skal bruges til saft og gele. Foto: Karna Maj

Skadedyr og sygdomme

Det største problem er fuglene. De æder gerne ribs, både de hvide og røde, Hvis der i nabolaget er få bær, kan det være nødvendigt at beskytte høsten med net. Hvis fuglene om vinteren mangler fødemuligheder i haven, kan det ske, at de æder af knopperne på ribsbuske.

Den alvorligste sygdomme i ribs er skivesvamp, der ses som mange små brunlig-røde pletter på bladene, der efterfølgende falder alt for tidligt af, så busken kan være helt afløvet i sensommeren. Ved angreb skal bladene fjernes efter bladfald, så risiko for nyt angreb næste år minimeres. Alternativt kan man køre hen over dem med plæneklipperen mange gange efter løvfald, så de lettere når at blive nedbrudt inden forår. Risikoen for skivesvamp kan nedsættes ved at plante de nyere, modstandsdygtige sorter. Men de nyere sorter er udviklet med industriproduktion for øje, f.eks. er sorten Stanza så syrlig, at den ikke er velegnet til frisk forbrug. En ny sort Rolan er derimod sød og velegnet til at spise direkte fra busken, og den er modstandsdygtig mod svampesygdomme.

Ribsskeblad er en virussygdom, som spredes af nematoder i jorden. Symptomer er krøllede nedadbøjede bladrande. Angrebne buske skal fjernes.

Der findes herudover en række plantesygdomme og skadedyr, som forårsage større eller mindre problemer i havens ribsbuske, mange af dem angriber også solbær og stikkelsbær. Se databasens artikler over skadedyr og sygdomme på ribs

Rysteribs, gele og saft

Ribs er ikke sure, men syrlige og har en dejlig frisk smag, som er helt fantastisk tilberedt i den mest simple form, nemlig som rysteribs. Ribs kan fryses rå og kan bruges til rysteribs vinteren igennem.

Koger man derimod ribs, så er de ikke bare sure, de nærmest skriger på sukker. Og der skal der meget i, hvis man vil koge saft, grød eller gele at ribsene. Ribsgele og ribssaft til rødkålen laves udelukkende af ribs, men ellers er ribs bedst til at blande med sene hindbær og solbær, som er modne samtidig.

Ribs plukkes oftest som klaser til syltebrug, da det er lettest. Bær til rysteribs skal være rigtig godt modne ved plukningen, og de plukkes direkte uden ribber.

Ribs til saft

Har man mange ribs, så kan man koge en grydefuld saft. Ribssaft er dejlig frisk til saftevand og ret uundværlig til rødkål. Foto: Karna Maj

Rysteribs

½ kg helt modne ribs
ca. 200 g sukker, afhængig af sort
Bærrene skylles og drysses derefter med sukker, og der røres med jævne mellemrum til sukkeret er opløst i løbet af nogle timer. Der kan bruges både røde og hvide ribs, evt. i en flot rød-hvid blanding.

Rysteribs kan spises både som dessert i f.eks. en blanding med melon, som fyld i lagkage, som slik eller som det klassiske tilbehør til stegte kødretter.

Læs mere i: Maren Korsgaard og Hanne Lindhard Pedersen: Frugt og bær. Sådan lykkes de i haven med økologiske metoder. DJF Havebrug nr. 176 • november 2008. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.

Kommentarer

Der er 7 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Naturplanteskolen

Frugttræer og bærbuske, mange arter

Bjarne’s frø og planter

Frø af spændende og eksotiske planter

Assens Planteskole

Hos os finder du gamle æblesorter.

Blomstergården

Frugttræer på vildstamme

Dansk Hjemmeproduktion

Frugttræer, Bærbuske, Naturgødning

Gartneri Toftegaard

Stort udvalg af frugttræer og bærbuske

Her er du: Forsiden > Køkkenhaven > Frugttræer og -buske > Bær, druer og figen > Dyrk røde og hvide ribs

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider