Spørg eksperterne

Hvad gør man ved angreb, som ligner stråleplet?

Hvad gør man ved stråleplet, på roser, hindbær og brombær. Selv et helt nyt pæretræ og et nyt blommetræ har fået stråleplet. Kan man gøre noget ved det uden at bruge et kemisk stof.

Med venlig hilsen
Jens Juhl, oktober 2005

Svar

De symptomer, du ser, stammer ikke alle fra sygdommen stråleplet. Denne sygdom er specifikt knyttet til rose, så der er andre skadevoldere på spil.

Det er dog meget almindeligt, at blade, som er angrebet af bladsvampesvampe, udvikler pletter, der kan ligne hinanden. Symptomerne giver altså ikke entydige fingerpeg. Bemærk, at i et tidligere spørgsmål af samme karakter rettes mistanken mod menneskeskabt ozonforurening:.

Uden billeder eller veldefinerede beskrivelser af symptomerne og angrebenes historie, beror følgende på lidt gætteleg:

  • For hindbær og brombærs vedkommende kan der være tale om rustangreb. Det resulterer i gule pletter først på sæsonen, der senere udvilkler sig til brune pletter. Der er intet at stille op mod sygdommen.
  • Pære kan være angrebet af pæreskurv, der giver sorte pletter på bladene. Sygdommen starter med små sortgrønne pletter på bladene, der falder af før løvfaldet sætter ind. Angrebne frugter bliver ru, og bark og grene kan udvikle små revner. Er pletterne derimod orange først og midt på sæsonen, er der tale om pæregitterrust, der primært udgør et kosmetisk problem. Heller ikke her bør du umiddelbart gøre noget, idet de fleste af Danmarks pæretræer lider af gitterrust.
  • For blommetræets vedkommende stammer sygdommen muligvis fra en uskadelig bladpletsvamp.

Du skal ikke gøre så meget, andet end at lade naturen og efteråret gå sin gang, og slet ikke blande nogle uhensigtsmæssige kemiske stoffer ind i billedet. Er angrebene små og lokale, kan du dog fjerne og bortskaffe løvet, så bladene, hvis det er bladpletsvampe, ikke bringer smitten videre.

Hvis du bruger de enkelte links i teksten ovenfor, kan du læse meget mere om sygdommene og om muligheder ne for at forebygge dem uden brug af kemiske stoffer.

Med venlig hilsen
Henrik Ahlmann
Økologisk Havebrugskonsulent

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

ECOstyle A/S

SvampeFri mod meldug og skurv

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Plantesygdomme > Hvad gør man ved angreb, som ligner stråleplet?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider