Her finder du de mest almindelige skadedyr og plantesygdomme, som forekommer i danske haver. Databasen er under stadig udbygning med nye artikler.
Vælg søgekriterier ud fra de oplysninger, du har om skadedyret/plantesygdommen og hvordan angrebet ser ud. Plantenavnet skal skrives i ubestemt form, altså gulerod – ikke gulerødder. Det danske artsnavn skal være korrekt, f.eks. skal man søge på surkirsebær eller sødkirsebær og ikke på kirsebær.
Blommeviklerens larve er 10–12 mm lang og lyserød med et mørkebrunt hoved. Den gnaver gange i blommekødet.
Fyrreviklerens larver gør skade på arter af fyr. De udhuler nåle, knopper og skud. Derved misdannes træet, så det bliver busket med S-formede topskud.
Gangsystemer og hule, lyse flader på kristtornblade. Inden i pletterne findes larver eller pupper. Misdannelser og bladfald kan forekomme.
Grene og hele træer, der pludseligt visner, som havde de været i brand, er måske angrebet af ildsot. Sygdommen forekommer i varme, våde somre.
Sodplet ses på overfladen af æbler som en mørkegrøn belægning, der ligner jordslåethed. Belægningen er ikke giftig og kan gnides af.
Sodskimmel lever af den honningdug, som bladlus, mellus og skjoldlus udskiller. Svampenes sorte belægning lukker lyset ude og hæmmer fotosyntesen.
Rosenstråleplet er en udbredt svampesygdom på roser, der giver pletter på bladene og får rosen til at tabe sine blade i utide.
Griffelråd skyldes ubalance i calciumforsyningen og viser sig som sorte kerner i tomater eller som en sort plamage i frugtens blomsterende.
Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme