Her finder du de mest almindelige skadedyr og plantesygdomme, som forekommer i danske haver. Databasen er under stadig udbygning med nye artikler.
Vælg søgekriterier ud fra de oplysninger, du har om skadedyret/plantesygdommen og hvordan angrebet ser ud. Plantenavnet skal skrives i ubestemt form, altså gulerod – ikke gulerødder. Det danske artsnavn skal være korrekt, f.eks. skal man søge på surkirsebær eller sødkirsebær og ikke på kirsebær.
Angrebet kaldes populært for »orm« i nødderne, men der er tale om larver af nøddesnudebillen, der lægger sine æg i de grønne nødder.
Rodlus er beslægtet med bladlus. Salatrodlus har værtsskifte og forekommer både i galler på poppelbladstilke og senere på rødderne af især salat.
Der dannes først misfarvede skjolder og dernæst en grå, behåret belægning. Det er en meget almindelig rådsvamp, som kan angribe alle slags planter.
Tjørnerust har tvunget værtskifte mellem Tjørn og Almindelig Ene. Den danner dramatiske misdannelser på Tjørn, men det er på Ene, at den er dræbende.
Der findes mange fusariumarter som gør skade på havens planter – populært kendt som slimskimmel, visnesyge, rodhalsråd, stængelråd eller lagerråd.
Små forkrøblede æbler, snoede skud, krøllede og fedtede blade. Det er tegn på angreb af rød æblebladlus.
Når frugttræer kort efter blomstring ser ud, som var de svedet af, er det tegn på angreb af grå monilia. Svampen får blomster og grene til at visne.
Sodskimmel lever af den honningdug, som bladlus, mellus og skjoldlus udskiller. Svampenes sorte belægning lukker lyset ude og hæmmer fotosyntesen.
Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme