Her finder du de mest almindelige skadedyr og plantesygdomme, som forekommer i danske haver. Databasen er under stadig udbygning med nye artikler.
Vælg søgekriterier ud fra de oplysninger, du har om skadedyret/plantesygdommen og hvordan angrebet ser ud. Plantenavnet skal skrives i ubestemt form, altså gulerod – ikke gulerødder. Det danske artsnavn skal være korrekt, f.eks. skal man søge på surkirsebær eller sødkirsebær og ikke på kirsebær.
De tydeligste tegn på billens tilstedeværelse er gnav fra bladranden, de såkaldte »billetklip«. Larverne lever i jorden og gnaver på rødder og rodbark.
Der dannes først misfarvede skjolder og dernæst en grå, behåret belægning. Det er en meget almindelig rådsvamp, som kan angribe alle slags planter.
Frugttræspindemider suger saften ud af frugttræernes blade, der bliver bronzefarvede og falder tidligt af. De overvintrer som æg på træernes bark.
Stikkelsbærbladhvepsen er en lille, ca. 7 mm. gulorange hveps. Larverne er grønlige med gullige sidelinjer og lever på stikkelsbær, ribs og solbær.
Grene og hele træer, der pludseligt visner, som havde de været i brand, er måske angrebet af ildsot. Sygdommen forekommer i varme, våde somre.
De grålige kålbladlus kan optræde i store kolonier på bladene, og ved hårde angreb kan kålplantens vækst hæmmes og små planter kan gå helt til grunde.
Nematoder er en stor gruppe, men her drejer det sig om dem, der gør skade på planter: Blad-, stængel-, rodgalle-, cyste- og vandrenematoder.
Sodplet ses på overfladen af æbler som en mørkegrøn belægning, der ligner jordslåethed. Belægningen er ikke giftig og kan gnides af.
Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme