Her finder du de mest almindelige skadedyr og plantesygdomme, som forekommer i danske haver. Databasen er under stadig udbygning med nye artikler.
Vælg søgekriterier ud fra de oplysninger, du har om skadedyret/plantesygdommen og hvordan angrebet ser ud. Plantenavnet skal skrives i ubestemt form, altså gulerod – ikke gulerødder. Det danske artsnavn skal være korrekt, f.eks. skal man søge på surkirsebær eller sødkirsebær og ikke på kirsebær.
Sørgemyggens larve lever i jorden og æder dødt plantemateriale, men kan forgribe sig på friske rødder af de fleste planter, hvis den mangler føde.
Stikkelsbærbladhvepsen er en lille, ca. 7 mm. gulorange hveps. Larverne er grønlige med gullige sidelinjer og lever på stikkelsbær, ribs og solbær.
På planters blade dannes små gule prikker i forsommeren. Senere bliver de til brune pletter på undersiden. Bladene kan visne helt og falde af i utide.
Ferskenblæresyge giver tykke, rød- og gulfarvede, bulede og krøllede blade. Senere får bladene en gråhvid belægning. Kun de første blade angribes.
Filtgalmider danner behårede og filtagtige pletter eller hornagtige galler på blade og frugter af mange slags planter. Skaden dog ofte mest kosmetisk.
Iberisk skovsnegl kaldes populært for dræbersnegl, og er i løbet få år blevet et alvorligt skadedyr i mange haver, da den æder af de fleste planter.
Når blommer falder ned, længe før de er modne, kan det skyldes larver af blommebladhvepsen. De angrebne blommer har alle et lille sort hul.
Når frugttræer kort efter blomstring ser ud, som var de svedet af, er det tegn på angreb af grå monilia. Svampen får blomster og grene til at visne.
Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme