Skadedyr og plantesygdomme
Her finder du de mest almindelige skadedyr og plantesygdomme, som forekommer i danske haver. Databasen er under stadig udbygning med nye artikler.
Vælg søgekriterier ud fra de oplysninger, du har om skadedyret/plantesygdommen og hvordan angrebet ser ud. Plantenavnet skal skrives i ubestemt form, altså gulerod – ikke gulerødder. Det danske artsnavn skal være korrekt, f.eks. skal man søge på surkirsebær eller sødkirsebær og ikke på kirsebær.
Aktuelle artikler
Pileborer
Rødlige, 9–10 cm lange larver, der gnaver fingertykke gangsystemer i veddet af grene og stammer på forskellige løvtræer.
Lille rosenbladhveps
Lille rosenbladhveps lever udelukkende på roser. De skaber en karakteristisk, cigarformet bladrulning, så æg og larver kan sidde beskyttet derinde.
Tøndersvamp
Tøndersvamp er en rådsvamp, som omsætter dødt ved og danner hvidmuld i døde eller sårede træer. Den kendes på sine hestehovformede frugtlegemer.
Frugttrækræft/løvtrækræft
Frugttrækræft danner sår på stammer og grene af frugttræer og asketræer. Æbler kan få mørke, indfaldne partier ved bægeret, det såkaldte bægerråd.
Sørgemyg
Sørgemyggens larve lever i jorden og æder dødt plantemateriale, men kan forgribe sig på friske rødder af de fleste planter, hvis den mangler føde.
Lille kålsommerfugl
Den lille kålsommerfugls larve kan anrette alvorlige skader på især hovedkål, da den gnaver af de inderste blade, når kålhovederne er under dannelse.
Fyrrevikler
Fyrreviklerens larver gør skade på arter af fyr. De udhuler nåle, knopper og skud. Derved misdannes træet, så det bliver busket med S-formede topskud.
Rød fyrrehveps
Rød fyrrehveps er en bladhveps, hvis larver æder 2.års-nålene på arter af Fyr (Pinus). Gnavet medfører svækkelse af træet, men ikke dets død.
Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme