Her finder du de mest almindelige skadedyr og plantesygdomme, som forekommer i danske haver. Databasen er under stadig udbygning med nye artikler.
Vælg søgekriterier ud fra de oplysninger, du har om skadedyret/plantesygdommen og hvordan angrebet ser ud. Plantenavnet skal skrives i ubestemt form, altså gulerod – ikke gulerødder. Det danske artsnavn skal være korrekt, f.eks. skal man søge på surkirsebær eller sødkirsebær og ikke på kirsebær.
Rødmarv svækker jordbærplanters vækst. Bladene bliver små og blågrønne og bærrene få og små. Rødderne bliver som rottehaler og får en rød marv.
Ageruglens larver kaldes knoporm, og de anretter skade ved at gnave på rødder og rodfrugter, bla. kartofler, men kan også invadere kålhoveder.
Angrebet kaldes populært for »orm« i nødderne, men der er tale om larver af nøddesnudebillen, der lægger sine æg i de grønne nødder.
Fritfluens larver gnaver af nyspirede planter af græsfamilien. I haven går det ud over græsser og ikke mindst små majsplanter, som helt kan ødelægges.
De to nøgne snegle ernærer sig ved at æde både levende og dødt organisk materiale, men vi lægger især mærke til, at de æder vores salat og jordbær.
Rødtråd angriber græsplanter, hvor der efterhånden opstår gulbrune pletter. Til sidst dannes 0,5–1,5 cm lange, røde hvilestadier på de angrebne blade.
Blade og skud får et »melet« udseeende, de angrebne grene visner, og på stikkelsbær kommer der en filtet brun belægning.
Tjørnerust har tvunget værtskifte mellem Tjørn og Almindelig Ene. Den danner dramatiske misdannelser på Tjørn, men det er på Ene, at den er dræbende.
Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme