Her finder du de mest almindelige skadedyr og plantesygdomme, som forekommer i danske haver. Databasen er under stadig udbygning med nye artikler.
Vælg søgekriterier ud fra de oplysninger, du har om skadedyret/plantesygdommen og hvordan angrebet ser ud. Plantenavnet skal skrives i ubestemt form, altså gulerod – ikke gulerødder. Det danske artsnavn skal være korrekt, f.eks. skal man søge på surkirsebær eller sødkirsebær og ikke på kirsebær.
Cinnobersvamp angriber en lang række træagtige planter gennem sår og revner. Svampen spredes fra små, røde sporehuse, der dannes om efteråret.
Trips er små, 1–2 mm lange, slanke og mørke insekter, det gør skade i drivhuset på tomat, spansk peber, agurk, græskar og potteplanter.
Når frugttræer kort efter blomstring ser ud, som var de svedet af, er det tegn på angreb af grå monilia. Svampen får blomster og grene til at visne.
Der findes mange fusariumarter som gør skade på havens planter – populært kendt som slimskimmel, visnesyge, rodhalsråd, stængelråd eller lagerråd.
Tjørnerust har tvunget værtskifte mellem Tjørn og Almindelig Ene. Den danner dramatiske misdannelser på Tjørn, men det er på Ene, at den er dræbende.
Frugttrækræft danner sår på stammer og grene af frugttræer og asketræer. Æbler kan få mørke, indfaldne partier ved bægeret, det såkaldte bægerråd.
Fyrreviklerens larver gør skade på arter af fyr. De udhuler nåle, knopper og skud. Derved misdannes træet, så det bliver busket med S-formede topskud.
Kransskimmel fremkalder visnesyge hos både urte- og træagtige planter. Svampen blokerer vandtransporten i vedkarrene.
Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme