Her finder du de mest almindelige skadedyr og plantesygdomme, som forekommer i danske haver. Databasen er under stadig udbygning med nye artikler.
Vælg søgekriterier ud fra de oplysninger, du har om skadedyret/plantesygdommen og hvordan angrebet ser ud. Plantenavnet skal skrives i ubestemt form, altså gulerod – ikke gulerødder. Det danske artsnavn skal være korrekt, f.eks. skal man søge på surkirsebær eller sødkirsebær og ikke på kirsebær.
Fritfluens larver gnaver af nyspirede planter af græsfamilien. I haven går det ud over græsser og ikke mindst små majsplanter, som helt kan ødelægges.
Sørgemyggens larve lever i jorden og æder dødt plantemateriale, men kan forgribe sig på friske rødder af de fleste planter, hvis den mangler føde.
Hindbærringpletvirus kan trives på en lang række planter og kan se meget forskellig ud. Smitten overføres især med frø eller nematoder.
Når æble, pære, kirsebær og blomme pludseligt rådner på træet og får små puder af gule sporer i koncentriske ringe, så er de angrebet af gul monilia.
Sodskimmel lever af den honningdug, som bladlus, mellus og skjoldlus udskiller. Svampenes sorte belægning lukker lyset ude og hæmmer fotosyntesen.
Svampen skifter mellem at danne sporer på arter af Ribes og Pinus. Den har tvunget værtskifte og overlever kun, hvis begge værtsplanter er til stede.
Buksbomkvistdøds sporer trænger ind i bladene. På overfladen ses små, mørkrandede, brune pletter, og på undersiden en hvidgrå skimmel. Smitten spredes via luften, vandstænk samt tøj og redskaber.
Stængelnematoder er orme, som lever inde i planterne, hvor de fremkalder sår, opsvulmede stængler og nedsat udbytte. De klarer sig i jord i flere år.
Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme