Her finder du de mest almindelige skadedyr og plantesygdomme, som forekommer i danske haver. Databasen er under stadig udbygning med nye artikler.
Vælg søgekriterier ud fra de oplysninger, du har om skadedyret/plantesygdommen og hvordan angrebet ser ud. Plantenavnet skal skrives i ubestemt form, altså gulerod – ikke gulerødder. Det danske artsnavn skal være korrekt, f.eks. skal man søge på surkirsebær eller sødkirsebær og ikke på kirsebær.
Cinnobersvamp angriber en lang række træagtige planter gennem sår og revner. Svampen spredes fra små, røde sporehuse, der dannes om efteråret.
På planters blade dannes små gule prikker i forsommeren. Senere bliver de til brune pletter på undersiden. Bladene kan visne helt og falde af i utide.
Stængelnematoder er orme, som lever inde i planterne, hvor de fremkalder sår, opsvulmede stængler og nedsat udbytte. De klarer sig i jord i flere år.
Ageruglens larver kaldes knoporm, og de anretter skade ved at gnave på rødder og rodfrugter, bla. kartofler, men kan også invadere kålhoveder.
Tjørnerust har tvunget værtskifte mellem Tjørn og Almindelig Ene. Den danner dramatiske misdannelser på Tjørn, men det er på Ene, at den er dræbende.
Stikkelsbærbladhvepsen er en lille, ca. 7 mm. gulorange hveps. Larverne er grønlige med gullige sidelinjer og lever på stikkelsbær, ribs og solbær.
Kransskimmel fremkalder visnesyge hos både urte- og træagtige planter. Svampen blokerer vandtransporten i vedkarrene.
Larven minerer bladene på almindelig hestekastanje. Der er flere generationer pr. år, som fremkalder tidligt bladfald, så skaden kan være alvorlig.
Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme