Her finder du de mest almindelige skadedyr og plantesygdomme, som forekommer i danske haver. Databasen er under stadig udbygning med nye artikler.
Vælg søgekriterier ud fra de oplysninger, du har om skadedyret/plantesygdommen og hvordan angrebet ser ud. Plantenavnet skal skrives i ubestemt form, altså gulerod – ikke gulerødder. Det danske artsnavn skal være korrekt, f.eks. skal man søge på surkirsebær eller sødkirsebær og ikke på kirsebær.
Der findes mange fusariumarter som gør skade på havens planter – populært kendt som slimskimmel, visnesyge, rodhalsråd, stængelråd eller lagerråd.
Grene og hele træer, der pludseligt visner, som havde de været i brand, er måske angrebet af ildsot. Sygdommen forekommer i varme, våde somre.
Frugttrækræft danner sår på stammer og grene af frugttræer og asketræer. Æbler kan få mørke, indfaldne partier ved bægeret, det såkaldte bægerråd.
De to nøgne snegle ernærer sig ved at æde både levende og dødt organisk materiale, men vi lægger især mærke til, at de æder vores salat og jordbær.
Iberisk skovsnegl kaldes populært for dræbersnegl, og er i løbet få år blevet et alvorligt skadedyr i mange haver, da den æder af de fleste planter.
Pæreskurv gør frugterne plettede og revnede og ofte små og misdannede. Bladene får mørke pletter og de unge grene får sår på barken.
Kransskimmel fremkalder visnesyge hos både urte- og træagtige planter. Svampen blokerer vandtransporten i vedkarrene.
Når frugttræer kort efter blomstring ser ud, som var de svedet af, er det tegn på angreb af grå monilia. Svampen får blomster og grene til at visne.
Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme