Her finder du de mest almindelige skadedyr og plantesygdomme, som forekommer i danske haver. Databasen er under stadig udbygning med nye artikler.
Vælg søgekriterier ud fra de oplysninger, du har om skadedyret/plantesygdommen og hvordan angrebet ser ud. Plantenavnet skal skrives i ubestemt form, altså gulerod – ikke gulerødder. Det danske artsnavn skal være korrekt, f.eks. skal man søge på surkirsebær eller sødkirsebær og ikke på kirsebær.
Svampen skifter mellem at danne sporer på arter af Ribes og Pinus. Den har tvunget værtskifte og overlever kun, hvis begge værtsplanter er til stede.
Små forkrøblede æbler, snoede skud, krøllede og fedtede blade. Det er tegn på angreb af rød æblebladlus.
Skjoldlus er beskyttet af et skjold. De lever af plantesaft, og derved kan de dræbe planten. De kendes på skjoldet og den honningdug, de udskiller.
Skivesvamp angriber blade af solbær, ribs og stikkelsbær. Bladene får små, brune pletter, der flyder sammen. Bladene visner tidligt og flader af.
Rødtråd angriber græsplanter, hvor der efterhånden opstår gulbrune pletter. Til sidst dannes 0,5–1,5 cm lange, røde hvilestadier på de angrebne blade.
Angrebet kaldes populært for »orm« i nødderne, men der er tale om larver af nøddesnudebillen, der lægger sine æg i de grønne nødder.
Der er mange arter af meldug, som hver angriber bestemte plantearter. De danner gråhvide, tørre belægninger på blade og misdanner skud.
Den lille kålsommerfugls larve kan anrette alvorlige skader på især hovedkål, da den gnaver af de inderste blade, når kålhovederne er under dannelse.
Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme