Her finder du de mest almindelige skadedyr og plantesygdomme, som forekommer i danske haver. Databasen er under stadig udbygning med nye artikler.
Vælg søgekriterier ud fra de oplysninger, du har om skadedyret/plantesygdommen og hvordan angrebet ser ud. Plantenavnet skal skrives i ubestemt form, altså gulerod – ikke gulerødder. Det danske artsnavn skal være korrekt, f.eks. skal man søge på surkirsebær eller sødkirsebær og ikke på kirsebær.
Den voksne kålflue er ca. 6 mm lang. Udseendet minder om stuefluens. Larven minerer rod eller rodknold, og bekæmpelse kan ske med insektnet.
Gulplettet aspargesbille er slank med 6 gulhvide pletter bagpå. Men det er mest de grågrønne larver, der gnaver af blade og knopper på aspargesskud.
Den lakrøde bille og dens brungrønne larver æder mellem marts og oktober af blade og knopper på arter af Lilium og Fritillaria.
Mellus, som ofte kaldes hvide fluer, er beslægtede med bladlus og suger plantesaft på samme måde som disse. De er især et problem på tomat.
Gitterrust giver orangegule pletter på pæreblade og -frugter samt galler på grene af enebær. Gitterrust svækker pæretræet og frugthøsten reduceres.
Frugttrækræft danner sår på stammer og grene af frugttræer og asketræer. Æbler kan få mørke, indfaldne partier ved bægeret, det såkaldte bægerråd.
Solbærgalmider inficerer de nye knopper, som ikke springer ud i foråret, men visner. Jo flere deforme knopper, des færre solbær kommer der.
Rød fyrrehveps er en bladhveps, hvis larver æder 2.års-nålene på arter af Fyr (Pinus). Gnavet medfører svækkelse af træet, men ikke dets død.
Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme