Her finder du de mest almindelige skadedyr og plantesygdomme, som forekommer i danske haver. Databasen er under stadig udbygning med nye artikler.
Vælg søgekriterier ud fra de oplysninger, du har om skadedyret/plantesygdommen og hvordan angrebet ser ud. Plantenavnet skal skrives i ubestemt form, altså gulerod – ikke gulerødder. Det danske artsnavn skal være korrekt, f.eks. skal man søge på surkirsebær eller sødkirsebær og ikke på kirsebær.
Rødmarv svækker jordbærplanters vækst. Bladene bliver små og blågrønne og bærrene få og små. Rødderne bliver som rottehaler og får en rød marv.
Cinnobersvamp angriber en lang række træagtige planter gennem sår og revner. Svampen spredes fra små, røde sporehuse, der dannes om efteråret.
Sitkabladlusen er ca. 4,5 mm lang og mørkt grågrøn. Den lever på graner, hvor den fremkalder nålefald. Det kan tage træet 5 år at komme sig.
De to nøgne snegle ernærer sig ved at æde både levende og dødt organisk materiale, men vi lægger især mærke til, at de æder vores salat og jordbær.
Grene og hele træer, der pludseligt visner, som havde de været i brand, er måske angrebet af ildsot. Sygdommen forekommer i varme, våde somre.
Jordbærdværgmider suger på jordbærplanten, så den går i stå. Hele den angrebne plante bliver dværgagtig.
Ageruglens larver kaldes knoporm, og de anretter skade ved at gnave på rødder og rodfrugter, bla. kartofler, men kan også invadere kålhoveder.
Rødtråd angriber græsplanter, hvor der efterhånden opstår gulbrune pletter. Til sidst dannes 0,5–1,5 cm lange, røde hvilestadier på de angrebne blade.
Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme