Her finder du de mest almindelige skadedyr og plantesygdomme, som forekommer i danske haver. Databasen er under stadig udbygning med nye artikler.
Vælg søgekriterier ud fra de oplysninger, du har om skadedyret/plantesygdommen og hvordan angrebet ser ud. Plantenavnet skal skrives i ubestemt form, altså gulerod – ikke gulerødder. Det danske artsnavn skal være korrekt, f.eks. skal man søge på surkirsebær eller sødkirsebær og ikke på kirsebær.
Nematoder er en stor gruppe, men her drejer det sig om dem, der gør skade på planter: Blad-, stængel-, rodgalle-, cyste- og vandrenematoder.
Sørgemyggens larve lever i jorden og æder dødt plantemateriale, men kan forgribe sig på friske rødder af de fleste planter, hvis den mangler føde.
Kransskimmel fremkalder visnesyge hos både urte- og træagtige planter. Svampen blokerer vandtransporten i vedkarrene.
Rødmarv svækker jordbærplanters vækst. Bladene bliver små og blågrønne og bærrene få og små. Rødderne bliver som rottehaler og får en rød marv.
Solbærgalmider inficerer de nye knopper, som ikke springer ud i foråret, men visner. Jo flere deforme knopper, des færre solbær kommer der.
Rødlige, 9–10 cm lange larver, der gnaver fingertykke gangsystemer i veddet af grene og stammer på forskellige løvtræer.
Når frugttræer kort efter blomstring ser ud, som var de svedet af, er det tegn på angreb af grå monilia. Svampen får blomster og grene til at visne.
De to nøgne snegle ernærer sig ved at æde både levende og dødt organisk materiale, men vi lægger især mærke til, at de æder vores salat og jordbær.
Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme