Her finder du de mest almindelige skadedyr og plantesygdomme, som forekommer i danske haver. Databasen er under stadig udbygning med nye artikler.
Vælg søgekriterier ud fra de oplysninger, du har om skadedyret/plantesygdommen og hvordan angrebet ser ud. Plantenavnet skal skrives i ubestemt form, altså gulerod – ikke gulerødder. Det danske artsnavn skal være korrekt, f.eks. skal man søge på surkirsebær eller sødkirsebær og ikke på kirsebær.
Lille rosenbladhveps lever udelukkende på roser. De skaber en karakteristisk, cigarformet bladrulning, så æg og larver kan sidde beskyttet derinde.
Krøllede blade og døde skudspidser er tegn på æblebladlus. Lusene udskiller honningdug, der gør bladene fedtede og sorte.
Kålbrok medfører, at kålplanterne lider af misvækst. Svulster (»brok«) på rødderne hæmmer dem, så planterne får tegn på kvælstof- og vandmangel. Angrebet kan være begrænset til dele af arealet.
Larverne er bleggrønne med en hvid stribe ned langs siden. De ses tidligt i foråret, hvor de straks er i gang med at æde af nyudsprungne blade.
Rosenmeldug er verden over en af de mest almindelige svampe, man finder på roser. Den angriber først og fremmest unge, saftige blade, knopper og skud.
Bladlusene sidder typisk i kolonier på friske skud, stængler og knopper, hvor de suger saft med deres sugesnabel og ødelægger plantevævet
Om sommeren findes der ofte store larvekolonier af spindemøl inde i kraftig spind på træer og buske af blomme, æble, tjørn, benved og tjørn.
Nematoder er en stor gruppe, men her drejer det sig om dem, der gør skade på planter: Blad-, stængel-, rodgalle-, cyste- og vandrenematoder.
Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme