Her finder du de mest almindelige skadedyr og plantesygdomme, som forekommer i danske haver. Databasen er under stadig udbygning med nye artikler.
Vælg søgekriterier ud fra de oplysninger, du har om skadedyret/plantesygdommen og hvordan angrebet ser ud. Plantenavnet skal skrives i ubestemt form, altså gulerod – ikke gulerødder. Det danske artsnavn skal være korrekt, f.eks. skal man søge på surkirsebær eller sødkirsebær og ikke på kirsebær.
Rødlige, 9–10 cm lange larver, der gnaver fingertykke gangsystemer i veddet af grene og stammer på forskellige løvtræer.
Rodbrand er et sygdomsbillede, som opstår, når jordsvampe angriber rødder og rodhals, så de mørkfarves og tørrer ud. Resultatet er, at planten visner.
De tydeligste tegn på billens tilstedeværelse er gnav fra bladranden, de såkaldte »billetklip«. Larverne lever i jorden og gnaver på rødder og rodbark.
Blade og skud får et »melet« udseeende, de angrebne grene visner, og på stikkelsbær kommer der en filtet brun belægning.
Lille rosenbladhveps lever udelukkende på roser. De skaber en karakteristisk, cigarformet bladrulning, så æg og larver kan sidde beskyttet derinde.
Sørgemyggens larve lever i jorden og æder dødt plantemateriale, men kan forgribe sig på friske rødder af de fleste planter, hvis den mangler føde.
Knækkede blomsterstængler og visne blomster er tegn på angreb af hindbærsnudebiller, som – trods navnet – er mest almindelig i jordbær.
Nematoder er en stor gruppe, men her drejer det sig om dem, der gør skade på planter: Blad-, stængel-, rodgalle-, cyste- og vandrenematoder.
Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme