Her finder du de mest almindelige skadedyr og plantesygdomme, som forekommer i danske haver. Databasen er under stadig udbygning med nye artikler.
Vælg søgekriterier ud fra de oplysninger, du har om skadedyret/plantesygdommen og hvordan angrebet ser ud. Plantenavnet skal skrives i ubestemt form, altså gulerod – ikke gulerødder. Det danske artsnavn skal være korrekt, f.eks. skal man søge på surkirsebær eller sødkirsebær og ikke på kirsebær.
Gulplettet aspargesbille er slank med 6 gulhvide pletter bagpå. Men det er mest de grågrønne larver, der gnaver af blade og knopper på aspargesskud.
Tøndersvamp er en rådsvamp, som omsætter dødt ved og danner hvidmuld i døde eller sårede træer. Den kendes på sine hestehovformede frugtlegemer.
Æblevikleren er et lille, gråbrunt møl. Larven er hvidlig med et brunt hoved, og det er den, der skader æbler og andre frugter ved at gnave i dem.
Ærteviklerens larve minerer ærtebælge og spiser af ærterne, så høsten reduceres. Angreb kaldes ofte bare »orm i ærter«. Skaden opdages først ved høst.
Svampen angriber mange træarter og fremkalder et kraftigt hvidmuld og råd i ved og rodnet. Smitten sker mest gennem stød og via rodsammenvoksninger.
Græshårmyggens brune larver lever af græsrødder. Ved at løsne jorden og ved direkte gnav på rødderne får de græsset til at visne i store pletter.
Der findes mange fusariumarter som gør skade på havens planter – populært kendt som slimskimmel, visnesyge, rodhalsråd, stængelråd eller lagerråd.
Olivengrønne til sortgrå bladlus, som ofte sidder i tætte kolonier på bladenes underside og suger af plantesaften. Angreb kan misdanne blad og skud.
Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme