Her finder du de mest almindelige skadedyr og plantesygdomme, som forekommer i danske haver. Databasen er under stadig udbygning med nye artikler.
Vælg søgekriterier ud fra de oplysninger, du har om skadedyret/plantesygdommen og hvordan angrebet ser ud. Plantenavnet skal skrives i ubestemt form, altså gulerod – ikke gulerødder. Det danske artsnavn skal være korrekt, f.eks. skal man søge på surkirsebær eller sødkirsebær og ikke på kirsebær.
I drivhuset angriber spindemider især agurkeplanter, hvor de suger på bladene, og de kan i løbet af få uger helt ødelægge en agurkeplante.
Bladlusene sidder typisk i kolonier på friske skud, stængler og knopper, hvor de suger saft med deres sugesnabel og ødelægger plantevævet
Kålbrok medfører, at kålplanterne lider af misvækst. Svulster (»brok«) på rødderne hæmmer dem, så planterne får tegn på kvælstof- og vandmangel. Angrebet kan være begrænset til dele af arealet.
Frugttræspindemider suger saften ud af frugttræernes blade, der bliver bronzefarvede og falder tidligt af. De overvintrer som æg på træernes bark.
Fyrreviklerens larver gør skade på arter af fyr. De udhuler nåle, knopper og skud. Derved misdannes træet, så det bliver busket med S-formede topskud.
Gitterrust giver orangegule pletter på pæreblade og -frugter samt galler på grene af enebær. Gitterrust svækker pæretræet og frugthøsten reduceres.
Løgrust angriber bl.a. kepaløg, hvidløg, purløg og porrer, hvor svampen kan gennemføre et helt livsforløb. Kraftige angreb – som ofte er lokalt afgrænsede – kan dræbe planterne.
Blommeviklerens larve er 10–12 mm lang og lyserød med et mørkebrunt hoved. Den gnaver gange i blommekødet.
Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme