Her finder du de mest almindelige skadedyr og plantesygdomme, som forekommer i danske haver. Databasen er under stadig udbygning med nye artikler.
Vælg søgekriterier ud fra de oplysninger, du har om skadedyret/plantesygdommen og hvordan angrebet ser ud. Plantenavnet skal skrives i ubestemt form, altså gulerod – ikke gulerødder. Det danske artsnavn skal være korrekt, f.eks. skal man søge på surkirsebær eller sødkirsebær og ikke på kirsebær.
Blade og skud får et »melet« udseeende, de angrebne grene visner, og på stikkelsbær kommer der en filtet brun belægning.
Stor frostmåler er et brunfarvet møl. Larverne er spættede i brunlige farver. De æder af knopper, blomster og blade på mange arter af træer og buske.
Sørgemyggens larve lever i jorden og æder dødt plantemateriale, men kan forgribe sig på friske rødder af de fleste planter, hvis den mangler føde.
Skjoldlus er beskyttet af et skjold. De lever af plantesaft, og derved kan de dræbe planten. De kendes på skjoldet og den honningdug, de udskiller.
Buksbomkvistdøds sporer trænger ind i bladene. På overfladen ses små, mørkrandede, brune pletter, og på undersiden en hvidgrå skimmel. Smitten spredes via luften, vandstænk samt tøj og redskaber.
Rustsvampene kan kun trives som snyltere på levende planter. Samme svamp kan skifte mellem forskellige værter, hvor sygdommen ser helt forskellig ud.
Når æble, pære, kirsebær og blomme pludseligt rådner på træet og får små puder af gule sporer i koncentriske ringe, så er de angrebet af gul monilia.
Filtgalmider danner behårede og filtagtige pletter eller hornagtige galler på blade og frugter af mange slags planter. Skaden dog ofte mest kosmetisk.
Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme