Her finder du de mest almindelige skadedyr og plantesygdomme, som forekommer i danske haver. Databasen er under stadig udbygning med nye artikler.
Vælg søgekriterier ud fra de oplysninger, du har om skadedyret/plantesygdommen og hvordan angrebet ser ud. Plantenavnet skal skrives i ubestemt form, altså gulerod – ikke gulerødder. Det danske artsnavn skal være korrekt, f.eks. skal man søge på surkirsebær eller sødkirsebær og ikke på kirsebær.
Sodskimmel lever af den honningdug, som bladlus, mellus og skjoldlus udskiller. Svampenes sorte belægning lukker lyset ude og hæmmer fotosyntesen.
Rodbrand er et sygdomsbillede, som opstår, når jordsvampe angriber rødder og rodhals, så de mørkfarves og tørrer ud. Resultatet er, at planten visner.
Jordbærdværgmider suger på jordbærplanten, så den går i stå. Hele den angrebne plante bliver dværgagtig.
Kålbrok medfører, at kålplanterne lider af misvækst. Svulster (»brok«) på rødderne hæmmer dem, så planterne får tegn på kvælstof- og vandmangel. Angrebet kan være begrænset til dele af arealet.
Ageruglens larver kaldes knoporm, og de anretter skade ved at gnave på rødder og rodfrugter, bla. kartofler, men kan også invadere kålhoveder.
Stængelnematoder er orme, som lever inde i planterne, hvor de fremkalder sår, opsvulmede stængler og nedsat udbytte. De klarer sig i jord i flere år.
Der findes mange fusariumarter som gør skade på havens planter – populært kendt som slimskimmel, visnesyge, rodhalsråd, stængelråd eller lagerråd.
De to nøgne snegle ernærer sig ved at æde både levende og dødt organisk materiale, men vi lægger især mærke til, at de æder vores salat og jordbær.
Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme