Her finder du de mest almindelige skadedyr og plantesygdomme, som forekommer i danske haver. Databasen er under stadig udbygning med nye artikler.
Vælg søgekriterier ud fra de oplysninger, du har om skadedyret/plantesygdommen og hvordan angrebet ser ud. Plantenavnet skal skrives i ubestemt form, altså gulerod – ikke gulerødder. Det danske artsnavn skal være korrekt, f.eks. skal man søge på surkirsebær eller sødkirsebær og ikke på kirsebær.
Frugttræspindemider suger saften ud af frugttræernes blade, der bliver bronzefarvede og falder tidligt af. De overvintrer som æg på træernes bark.
Svampen angriber mange træarter og fremkalder et kraftigt hvidmuld og råd i ved og rodnet. Smitten sker mest gennem stød og via rodsammenvoksninger.
Solbærgalmider inficerer de nye knopper, som ikke springer ud i foråret, men visner. Jo flere deforme knopper, des færre solbær kommer der.
Gåsebillerne foretrækker at lægge æg på græsarealer, især på sandede jorder. Larverne lever af rødder og kan give alvorlige skader på græsplæner.
Stor frostmåler er et brunfarvet møl. Larverne er spættede i brunlige farver. De æder af knopper, blomster og blade på mange arter af træer og buske.
Angrebet kaldes populært for »orm« i nødderne, men der er tale om larver af nøddesnudebillen, der lægger sine æg i de grønne nødder.
Tjørne-persillelus udsuger blade og skud på hvidtjørn og arter af skærmplanter. På skærmplanterne kan de også danne kolonier på rodhals og rødder.
Rød fyrrehveps er en bladhveps, hvis larver æder 2.års-nålene på arter af Fyr (Pinus). Gnavet medfører svækkelse af træet, men ikke dets død.
Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme