Her finder du de mest almindelige skadedyr og plantesygdomme, som forekommer i danske haver. Databasen er under stadig udbygning med nye artikler.
Vælg søgekriterier ud fra de oplysninger, du har om skadedyret/plantesygdommen og hvordan angrebet ser ud. Plantenavnet skal skrives i ubestemt form, altså gulerod – ikke gulerødder. Det danske artsnavn skal være korrekt, f.eks. skal man søge på surkirsebær eller sødkirsebær og ikke på kirsebær.
Grene og hele træer, der pludseligt visner, som havde de været i brand, er måske angrebet af ildsot. Sygdommen forekommer i varme, våde somre.
Stængelnematoder er orme, som lever inde i planterne, hvor de fremkalder sår, opsvulmede stængler og nedsat udbytte. De klarer sig i jord i flere år.
Pæreskurv gør frugterne plettede og revnede og ofte små og misdannede. Bladene får mørke pletter og de unge grene får sår på barken.
Rødtråd angriber græsplanter, hvor der efterhånden opstår gulbrune pletter. Til sidst dannes 0,5–1,5 cm lange, røde hvilestadier på de angrebne blade.
Tøndersvamp er en rådsvamp, som omsætter dødt ved og danner hvidmuld i døde eller sårede træer. Den kendes på sine hestehovformede frugtlegemer.
Rødlige, 9–10 cm lange larver, der gnaver fingertykke gangsystemer i veddet af grene og stammer på forskellige løvtræer.
Buksbomkvistdøds sporer trænger ind i bladene. På overfladen ses små, mørkrandede, brune pletter, og på undersiden en hvidgrå skimmel. Smitten spredes via luften, vandstænk samt tøj og redskaber.
Jordbærdværgmider suger på jordbærplanten, så den går i stå. Hele den angrebne plante bliver dværgagtig.
Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme