Her finder du de mest almindelige skadedyr og plantesygdomme, som forekommer i danske haver. Databasen er under stadig udbygning med nye artikler.
Vælg søgekriterier ud fra de oplysninger, du har om skadedyret/plantesygdommen og hvordan angrebet ser ud. Plantenavnet skal skrives i ubestemt form, altså gulerod – ikke gulerødder. Det danske artsnavn skal være korrekt, f.eks. skal man søge på surkirsebær eller sødkirsebær og ikke på kirsebær.
Sodplet ses på overfladen af æbler som en mørkegrøn belægning, der ligner jordslåethed. Belægningen er ikke giftig og kan gnides af.
Stor frostmåler er et brunfarvet møl. Larverne er spættede i brunlige farver. De æder af knopper, blomster og blade på mange arter af træer og buske.
Solbærgalmider inficerer de nye knopper, som ikke springer ud i foråret, men visner. Jo flere deforme knopper, des færre solbær kommer der.
Frugttrækræft danner sår på stammer og grene af frugttræer og asketræer. Æbler kan få mørke, indfaldne partier ved bægeret, det såkaldte bægerråd.
Griffelråd skyldes ubalance i calciumforsyningen og viser sig som sorte kerner i tomater eller som en sort plamage i frugtens blomsterende.
Kålbrok medfører, at kålplanterne lider af misvækst. Svulster (»brok«) på rødderne hæmmer dem, så planterne får tegn på kvælstof- og vandmangel. Angrebet kan være begrænset til dele af arealet.
Jordbærdværgmider suger på jordbærplanten, så den går i stå. Hele den angrebne plante bliver dværgagtig.
Gitterrust giver orangegule pletter på pæreblade og -frugter samt galler på grene af enebær. Gitterrust svækker pæretræet og frugthøsten reduceres.
Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme