Her finder du de mest almindelige skadedyr og plantesygdomme, som forekommer i danske haver. Databasen er under stadig udbygning med nye artikler.
Vælg søgekriterier ud fra de oplysninger, du har om skadedyret/plantesygdommen og hvordan angrebet ser ud. Plantenavnet skal skrives i ubestemt form, altså gulerod – ikke gulerødder. Det danske artsnavn skal være korrekt, f.eks. skal man søge på surkirsebær eller sødkirsebær og ikke på kirsebær.
Skivesvamp angriber blade af solbær, ribs og stikkelsbær. Bladene får små, brune pletter, der flyder sammen. Bladene visner tidligt og flader af.
Små sorte prikker uden på æblet er tegn på angreb af svampen flueplet. Det ligner flueskidt, deraf navnet. De er ikke giftige, og kan vaskes af.
Den lille kålsommerfugls larve kan anrette alvorlige skader på især hovedkål, da den gnaver af de inderste blade, når kålhovederne er under dannelse.
Æblesnudebillen lægger æg i blomsterknopperne, der tørrer ind, og larverne æder æbleblomsten op indefra. Angrebet giver ofte blot en let udtynding.
De to nøgne snegle ernærer sig ved at æde både levende og dødt organisk materiale, men vi lægger især mærke til, at de æder vores salat og jordbær.
Rødmarv svækker jordbærplanters vækst. Bladene bliver små og blågrønne og bærrene få og små. Rødderne bliver som rottehaler og får en rød marv.
Frugttræspindemider suger saften ud af frugttræernes blade, der bliver bronzefarvede og falder tidligt af. De overvintrer som æg på træernes bark.
Der er mange arter af bladhvepse, og afhængig af arten afribber, minerer eller misdanner larverne de angrebne skud og blade på træer, buske og urter.
Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme